Annonce
Ugeavisen Kolding

Klumme: Begynd undervisningen i det autentiske læringsmiljø

Annonce

Nødundervisning, ”Coronaskole” eller udeskole. Kært barn har mange navne. Interessant er dog, at flere lærere og skoleledere melder om en hverdag, der er mindre konfliktfyldt og en undervisning, der er mere varieret på trods af omfattende hygiejne- og afstandskrav. Hvordan kan det lade sig gøre? Og hvad kan vi lære af det? Flere bud er allerede givet, men mange fastholder desværre de etablerede positioner, hvor den ”understøttende undervisning” og ”kortere skoledage” forbliver kernens stridspunkt.

Men måske skulle vi starte diskussionen et andet sted. Nemlig hvad er et skolefag og hvad understøtter meningsfuld læring? Den klassiske opdeling mellem dansk, matematik, sprogfag, naturfag og kulturfag (i nogenlunde samme prioriterede rækkefølge) er jo en kunstig opdeling af verdenen. Det er ikke den måde, vi lever på – fagopdelt. Så hvorfor mener vi, at det giver mening for børnene at lære på den måde? Har udeundervisningen ikke netop vist, at læringen kan starte et andet sted? Med noget konkret, som er en del af børnenes egen hverdag. Noget genkendeligt der taler ind i flere fag på samme tid, og det netop er det, som gør læringen mere meningsfuld for mange børn.

Skoleforsker Louise Klinge udtaler til Information: ”Når børn arbejder aktivt med indhold, der er vedkommende for dem, så forsvinder mange af de problemer, der er i skolen med uro og manglende koncentration. Børnene kan bedre fordybe sig, hvis de kan relatere til det, som de beskæftiger sig med, og være med til præge retningen i stedet for bare at se det i en lærebog.” Praksis, relevans og medbestemmelse er hermed nøgleord.

Annonce

Start i udeskolen

Danmarks læringsportal beskriver ”udeskolen” som en bred betegnelse for undervisning i autentiske læringsmiljøer, der underbygger den teoretiske viden, eleverne har tilegnet sig i klasselokalet. Men måske skal vi starte i ”udeskolen” og i stedet underbygge de praksiserfaringer, som eleverne har tilegnet sig i udeskolen, med en teoretisk viden i klasselokalet. Hermed får børnene mulighed for at forstå verdenen i sin naturlige helhed og ikke i fagopdelte enheder.

Autentiske læringsmiljøer er essensen af ”åben skole”, og på Stadsarkivet har vi nu i fem år arbejdet med et autentisk læringsmiljø, der netop tager udgangspunkt i elevernes egen livsverden og nære lokalmiljø. Et undervisningsmiljø, der tænker praksis og tværfagligt, så både historie, samfundsfag og billedkunst bliver hinandens gensidige nøgler til at forstå fortiden, nutiden og fremtiden. Derfor vækker erfaringerne i ”Corona-skolen” kun genklang hos os. Her oplever vi fordybelse og elever, der sjældent taler i klasseværelset, men pludselig byder aktivt ind i undervisningen hos os. Vi oplever elever, der udfordres på nye måder, men også tilegner sig nye kompetencer. Og vi oplever, at høj faglig kvalitet kan udtrykkes på mange måder.

Man kunne derfor håbe, at ”nødundervisningen” bliver den utilsigtede bombe under det undervisningsrationale, som har præget Folkeskolen siden vedtagelsen af de nationale test i 2006. En 14 år lang ørkenvandring, hvor klassisk paratviden og prøveteknik har fået forrang over fordybelse og refleksion. Måske det faktisk er en fordel, at undervisningen lige nu ikke skal leve op til de almindelige standarder. Lad det forblive derved!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce