Annonce
Ugeavisen Kolding

Klumme: Nicolai har kvaler, vi alle betaler

Foto: Søren Gylling

Sådan lyder opskriften lige nu. Forleden beklagede Mette Balsby fra Nicolai-komplekset sig i JV over sine udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, fordi cafeen efter hendes mening havde forladt den synkende skude uden at betale sine regninger og coronaens hærgen. Så nu manglede hun 330.000 kr. Men heldigvis var Jesper Elkjær fra Kulturudvalget hurtigt klar med kommunale helikopterpenge til at hjælpe den stakkels selvejende organisation, som var kommet i knibe. Så mon ikke det problem er hurtigt løst, når vi alle sammen over kommunekassen graver en fællescheck frem og sender til Nicolai.

Undskyld mig. Her ville det klæde med lidt ydmyghed. Mange erhverv har store problemer pga. corona, og hvem kunne ikke godt tænke sig en check på 330.000 kroner til at dække hullet. Når private får erstatningspakker, der dækker en lille del af tabene (nogen mener, de skal kaldes hjælpepakker, selvom det er noget fuldstændigt vrøvl), så laves der en flot liste, hvor man kan blive topscorer. Her kan man virkelig tale om en konkurrence, som man ikke ønsker at vinde. Der er fuldstændig garanti for, at desto højere man var på listen, desto mere har man tabt.

Men skal vi bevare Nicolai, med den meget vigtige kunstbiograf, hvor de viser sjældne og kunstneriske film, som sikkert også kan ses hjemme i vores egne hjemmebiografer, til en langt lavere pris! Vi ville også miste den store vigtige kunstscene og alle de vigtige arrangementer på stedet. Ja, rigtigt gættet. Jeg har aldrig helt forstået, hvad det er for størrelse og hvorfor der skal bruges så mange penge på noget, som de færreste ved hvad er. Jeg er helt sikkert rindalist, som mener at kunst og kultur er vigtigt. Men det skal foregå i privat regi, for private midler, og så lader vi kinesere og russere om at lavet statskultur.

Annonce

Selvejende er en konstruktion, hvor man har selvstyre, men stadig modtager masser af offentlig støtte – statslig eller kommunal. Det får Nicolai også, og uden at jeg skal belemre vores lokale klummelæsere med tallene, så kører Nicolai ikke rundt uden masser af støttemidler og hjælp fra frivillige. Så er det bare spørgsmålet, om vi vil betale for det også, selvom mange lokale politikere vil argumentere for, at det er staten, der betaler det meste. Men staten og jo også os skatteborgere, så i den sidste ende giver denne kassetankegang ikke meget mening.

Måske var det vigtigere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte vores lokale restaurationsliv, hoteller og oplevelsesindustri i en svær tid og husker, at de offentlige virksomheder er kommet igennem corona på 1. klasse, og den private sektor har lidt de fleste tab. Skulle nogle af de mange offentlige oplevelsesinstitutioner lukke, så ville vi reelt skabe en win-win. Vi vil spare en masse støttekroner, og vi ville skabe et bedre marked for private koncerter, kunstcafeer og oplevelser, som kan hjælpe de skattebetalende virksomheder ud af krisen og sikre, at de kan betale for den offentlige fest i fremtiden.


Jeg har aldrig helt forstået, hvad det er for størrelse og hvorfor der skal bruges så mange penge på noget, som de færreste ved hvad er. Jeg er helt sikkert rindalist, som mener at kunst og kultur er vigtigt. Men det skal foregå i privat regi, for private midler, og så lader vi kinesere og russere om at lavet statskultur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce