Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding er fuld af fede aktiviteter - lad os udvikle dem

Annonce

I sidste uge præsenterede byrådet en strategi for midtbyen med ønsket om at skabe mere liv. Som borger og bosat i midtbyen har jeg naturligvis også nogle tanker om det.

Det var oplagt og dejligt, at Kolding bevarer og har et egnsteater, så der stadigvæk kan præsenteres professionelt scenekunst og nu med et lidt mere lokalt og måske folkeligt twist. Det er også oplagt, at teateret i fremtiden benyttes til foredrag, stand up, og at der indgås samarbejde med de forskellige musikforeninger i byen. Men huset skal og kan rumme meget mere.

Jeg håber, at man vil åbne huset - være lidt afslappet og også give grønt lys for lidt mere kommercielle tiltag så de erhvervsdrivende, som faktisk allerede nu selv laver events, også kan benytte lobbyen og teatersalen. Lad foreninger, erhvervsliv og borgere være medskaber af indholdet.

Men liv i midtbyen er ikke kun betinget af et teater i Fredericiagade, for vi har så mange andre fede steder i city, hvor potentialet er stort. Vi har nogle solide kulturinstitutioner i Kolding, og de kan godt drysse lidt af på midtbyen.

Vi har allerede butikker i city, hvor kunder kommer fra andre byer kun for at handle der. De historier skal vi bare være bedre til at fortælle. Vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at få projektet om midtbyen til at lykkes. Jeg tror på det!

Annonce

Løft eksisterende initiativer

Den nye strategi og pose penge kan godt få det til at lyde, som om der p.t. intet sker i Kolding. Men mange aktører har faktisk allerede har gang i fede aktiviteter. Vi har erhvervsdrivende, som blandt andet laver stand up, street food, udstillinger, intimkoncerter og ginsmagninger. Vi har en undergrund med unge driftige mennesker, som bare drøner derud af med fede skæve events.

Jeg vil foreslå, at vi får kortlagt alle de her tiltag, og jeg håber, at den nye strategi vil være med til at løfte og udvikle disse eksisterende initiativer. Vi skal opnå en kvalitet i aktiviteterne, så man tænker; ”Det SKAL jeg bare være med til”.

Med fare for at gentage mig selv fra sidst jeg skrev klumme, så handler det om kommunikation og koordinering. Vi skal være meget bedre til at fortælle og formidle, og vi skal have et bindeled mellem kommune, kultur, erhverv, undergrund, uddannelse og borgere, som har en finger på pulsen og får samlet op på alle de her aktiviteter.

Butikkerne skal være medspillere, for det er vel ikke nogen hemmelighed, at mange tiltag i city handler om at få folk i gågaden. Så det nytter ikke noget, at man stiller an med en masse aktiviteter, hvis butikkerne ikke er med. Butikkerne skal yde så god en service, stå sammen og være skarpe på åbningstiderne, så kunderne aktivt vælger Kolding og ikke kører til omkringliggende byer for at handle.

Vi har allerede butikker i city, hvor kunder kommer fra andre byer kun for at handle der. De historier skal vi bare være bedre til at fortælle. Vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at få projektet om midtbyen til at lykkes. Jeg tror på det!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce