Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding-ildsjæle modtager hæder for lokal engagement

Repræsentanter for de fem projektet var inviteret med på rådhuset, hvor borgmester Jørn Petersen tog imod. Privatfoto

Hele fem frivillige lokale projekter har været indstillet til pris. Deres indsats gør en forskel.

Annonce

Kolding: Frivillige ildsjæle er med til at gøre en by attraktiv - både for fastboende og for folk, der overvejer at flytte til.

Derfor åbnede borgmester Jørn Pedersen (V) forleden dørene og tog mod de to lokale ejendomsmæglerforretninger Home på Slotsalle og på Adelgade samt de fem frivillige projekter Skamlingsbanken, Hop i Fjorden, Gå mig Glad, Legeparken og Julemærkehjem til Kolding, som alle har været nomineret til den landsdækkende home Prisen 2016.

Ejendomsmæglerne Hanne Faaborg, Poul-Erik Hansen og Charlotte Lynggaard havde også et idékatalog med til borgmesteren.

- Idékataloget er bygget op omkring de 142 lokale initiativer, der var nomineret til home Prisen 2016. Vi vil gerne være med til at mobilisere lokal stolthed og dele inspiration kommunerne imellem og samtidig hylde de fem lokale projekter, der var nomineret her fra Kolding, siger Poul-Erik Hansen fra home Kolding Adelgade i en pressemeddelelse.

Annonce

Et fortjent skulderklap

home Prisen gives til lokale ildsjæle og foreninger, der fortjener at komme frem i lyset og få et kontant skulderklap for den positive forskel, de gør i lokalmiljøet. Hanne Faaborg fra home Kolding Slotsallé er stolt af Skamlingsbanken, Hop i Fjorden, Gå mig Glad, Legeparken og Julemærkehjem i Kolding, der er med til at gøre lokalområderne mere attraktive at bo i.

- Hele fem projekter fra Kolding blev nomineret til home Prisen 2016. Det viser virkelig, at vi har et godt lokalmiljø, der er med til at gøre det attraktivt at bosætte sig i Kolding, siger de tre mæglere. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce