Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding med Kant: Alt det vi måske lærte af coronaen

Annonce

Lige nu kloger vi os alle sammen på livet løs over, hvad har vi nu lært af coronaen, og her vil jeg da også være med, nu hvor jeg kan være uimodsagt mandagstræner, på min helt egen spalteplads. Det er selvfølgelig lige indtil klummen slås op på Facebook Kolding.

Personligt har jeg oplevet at være de facto arbejdsløs for første gang i 28 år. Det har givet en masse tid til at følge med i en krise, der har vist sig større end finanskrisen, som jeg troede ville blive mit livs største. Men denne krise er større og har også givet potentielt mange flere lærerige oplevelser.

Der har faktisk været mange spændende og interessante ting undervejs i krisen, som både har frembragt grin, forundring og til tider raseri hos undertegnede. Den gode tid, har givet tid til at følge med i medierne. Høre hele sendefladen på P1 og læse diverse aviser. News har kørt noget mere end den normalt gør hjemme hos os og følelsen af hele tiden at være en del af apokalypsen, har været meget nærværende. Spørgsmålene var mange. Hvor mange døde i dag? Går økonomien helt i stå? Åbner plejehjemmene igen? Er det slut med livet, som vi kender det? Er menneskelig kontakt noget, der hører fortiden til? Og bliver verden nogensinde som den var?

Hvad lærte vi så egentlig undervejs? At de fleste danskere har et eller andet byggeprojekt, som de ikke har fået løst. Hjemme hos mine tre piger og mig kan vi nu bryste os af et helt nyt shelterområde med bålplads, blomsterkummer og de smukkeste brændestabler. Det skal lige siges, mine piger klarede det helt selv, imens jeg byggede skovvej og udførte motorsavsmassakren på flere sagesløse træer. Byggemarkederne havde vækstrater på 10-15 pct., maling kom i restordre og den første større politiske krise, der skulle løses, var selvfølgelig åbningen af genbrugspladserne. Dvs. trods den største sundhedskrise i den vestlige verden i 100 år viste genbrugspladserne sig som værende det, der pressede os danskere mest.

I vores lille by har vi oplevet, at mange godt har kunnet springe til og løse nye opgaver, imens en krise kradser. Borgmesterens sekretær havde ikke så meget at lave som vanligt, og hun brugte derfor halvdelen af sin dag på at vaske legetøj i en institution. Fin fleksibilitet! Vi har købt take away morgen, middag og aften. Der blev lavet korps der kunne hjælpe med indkøb, og borgere meldte sig flittigt til databaser med personer med sundhedsuddannelser, som måske skulle i spil. Vi har hørt køb lokalt, køb lokalt og har helt sikkert også gjort det i stort omfang.

Men har alt den fokus på det lokale givet os et manglende udsyn, som en handelsby som Kolding burde have. Vi vil egentlig gerne være internationale i Kolding, og som danskere er mange lidt stolte af vores store ulandsbistand og medmenneskelighed på global plan. Den brede opinion har ment, at få døde med corona har været det ultimative mål, og at det med økonomien må komme i anden række. Vi skal jo redde liv! Men hvad vi nok glemte i processen og vores meget fokus på det nære var, at i Afrika er arbejdsløsheden nu 50 pct. og i Afrika dør mennesker, når de ikke længere har råd til mad og medicin. Så da krisen kom, og vores politikere gjorde os bange, kunne vi kun se os selv og glemte, at vi lever i en globaliseret verden, hvor vi også har ansvaret for millioner af menneskers ve- og vel i den 3. verden igennem vores forbrug.

Så vi må nok spørge om den coronakrise, vi allerede omtaler i datid, overhovedet lærte os noget, eller om den bare bekræftede, hvor svært det kan være at se andre menneskers problemer. Alt sammen imens der nu kæmpes fra alle sider om at hive støtteordninger til netop vores gruppe, fordi netop vi har haft det så hårdt under coronaen. Nok desværre med mere eller mindre belæg i realiteterne. Måske er alt trods alt, som det altid har været og hverdagen allerede returneret til os. God sommer!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce