Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding skal være mere farverig: Flügger Farver jagter beliggenhed til ny butik

Chefen for malerkædens franchisetager-butikker, Tommy Nielsen, jagter lige nu en god beliggenhed til nye butikker. PR-foto
Farvehandlerkædens nye butik skal især henvende sig til private kunder. Flügger Farver på Vejlevej i Kolding henvender sig mest til professionelle.

Kolding: Flügger Farver ekspanderer i øjeblikket. Og ifølge chefen for malerkædens franchisetager-butikker, Tommy Nielsen, er blandt andet Kolding inde i billedet.

- Vi har i dag 85 franchisetager-butikker i Danmark, og det tal skal hurtigst muligt vokse til 100. Derfor jagter vi lige nu beliggenheden til endnu en butik i Kolding.

- Vores butik på Vejlevej henvender sig mest til professionelle. Og vi er derfor i gang med at åbne nye franchisetager-butikker, der mere skal tage hånd om vores mange private kunder, forklarer Tommy Nielsen.

Kæden søger lige nu franchisetagere over hele landet, især i Trekantområdet.

Annonce

Flere muligheder

Ifølge Tommy Nielsen leder man i Kolding efter en lokation på mellem 150 og 200 kvadratmeter.

- Beliggenheden er det vigtigste. Vi drømmer ikke om at bo på gågaden, men vil heller bo ved en af byens trafikerede indfaldsveje, hvor vi har mulighed for at skilte med vores tilstedeværelse, siger Tommy Nielsen.

Udover Kolding leder man lige nu også efter en lokation til endnu en butik i Vejle.

- Det hænger sammen med, at vore franchisetagere typisk driver mellem to og fem butikker. Det kunne eksempelvis være Vejle og Kolding, siger Tommy Nielsen.

Han nævner, at man i kæden også har eksempler på, at en af byens malermestre driver sit eget firma samtidig med, at vedkommende er franchisetager.

Annonce

Bor sammen med beslægtede firmaer

I andre byer bor Flügger Farver sammen med beslægtede forretninger, det kunne være en tæppeforretning eller et gulvfirma.

- Det fungerer i andre byer, og sådan kunne konceptet også skrues sammen i såvel Vejle som Kolding. Det afhænger selvfølgelig af vores kommende franchisetager, siger Tommy Nielsen, der tilføjer, at man først skal have fundet en butik med den rigtige beliggenhed, blandt andet med parkeringspladser uden for døren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce