Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding Skrothandel er gået konkurs

Kolding Skrothandel gik konkurs kort inden jul. Ejeren, Benno Kjeld Rasmussen, har handlet med skrot i Kolding i en menneskealder og har udvidet forretningen med køb og salg af blandt andet restlagre og konkursboer, og han har tidligere stået bag butikken "1001 ting". Arkivfoto: Annett Bruhn
Kolding Skrothandel var i gang med at sælge ud af aktiverne i selskabet, der handlede med skrot og stort og småt på netauktioner. Men nu er det en kurator, der skal rede trådene ud, efter en tidligere ansat og banken har begæret selskabet konkurs.
Annonce

Kolding: Det er helt slut med at gøre en god handel hos Kolding Skrothandel, der kort inden jul gik konkurs.

Selskabet, der var ejet af Benno Kjeld Rasmussen, er taget under konkursbehandling ved skifteretten, efter en tidligere ansat, der manglede løn, og banken, der har mange millioner i klemme, har begæret selskabet konkurs.

Virksomheden har handlet med jern og metal, og derudover har selskabet handlet med stort og småt på netauktioner. Selskabet ejede også tre erhvervsejendomme, blandt andet bygningen på Hjarupvej, der siden 2011 har været base for skrothandlen.

Der er ikke meget skrot tilbage. Der er en masse effekter i en hal, man har købt og solgt på auktioner, men det er svært at vurdere, hvor meget det er værd.

Jan Bruun Jørgensen, kurator i konkursboet efter Kolding Skrothandel.

Annonce

Under afvikling

I august oprettede ejeren af Kolding Skrothandel, Benno Kjeld Rasmussen, et nyt firma, Kolding Produkt, der skulle køre driften videre. Herefter begyndte Kolding Skrothandel at sælge ud af sine aktiver, fortæller Jan Bruun Jørgensen fra advokatfirmaet Andersens Partners, som skifteretten har indsat som kurator i konkursboet. I oktober afhændede Benno Kjeld Rasmussen det nye selskab til en ansat i Kolding Skrothandel.

- I virkeligheden har man været i gang med at lukke ned i et stykke tid. De, der har interesse i, at der bliver lukket ordentligt ned, blandt andet banken, har nu sagt, at de gerne være med ved bordet, og så har de begæret selskabet konkurs, siger Jan Bruun Jørgensen, der ikke ved, hvorfor den tidligere ejer begyndte at afvikle Kolding Skrothandel. Den tidligere ejer ønsker ikke at udtale sig om konkursen på nuværende tidspunkt.

Annonce

Ejendomme skal sælges

Nu skal konkursboet ud og sælge de tre ejendomme og de sidste rester af skrottet, og allerede inden konkursen var de ansatte sendt hjem, oplyser kurator.

- Nu har vi nogle maskiner og ejendomme, vi skal have solgt. Ifølge seneste regnskab er der ejendomme for 12 millioner, så det er lidt en blanding af et ejendomsselskab og skrothandel. Men der er ikke meget skrot tilbage. Der er en masse effekter i en hal, man har købt og solgt på auktioner, men det er svært at vurdere, hvor meget det er værd, fortæller Jan Bruun Jørgensen, der derfor vil koncentrere sig om at sælge de tre erhvervsejendomme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce