Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding Storcenter lægger plads til nyt corona-testcenter

Hen over weekenden har Testcenter Danmark opført et testcenter i den nordvestlige del af parkeringspladsen ved Kolding Storcenter, hvor der skal testes for COVID-19. Foto: Henrik Kruse
Mens Kolding Storcenter fortsat er lukket ned, så er en del af storcentrets parkeringsplads i den nordvestlige ende hen over weekenden omdannet til testcenter.
Annonce

Kolding: For at teste endnu flere borgere bliver der opført 11 nye testcentre fordelt over hele landet, og et af de nye centre er placeret ved Kolding Storcenter.

Det bekræfter Region Syddanmark, der henviser til en pressemeddelelse, som fredag blev udsendt fra Sundheds- og Ældreministeriet i forhold til Testcenter Danmarks 11 nye testcentre.

Testcenter Danmark er etableret i samarbejde med regeringen og regionerne og er støttet af Novo Nordisk Fonden, og teltene vil i løbet af de kommende uger blive taget i brug i takt med, at mandskab og logistik er på plads, lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet. Ambitionen er, at der på længere sigt kan testes op mod 20.000 om dagen i Testcenter Danmark.

Patienter, der ringer til sin egen læge, bliver fortsat henvist til at blive testet på blandt andet Kolding Sygehus, og hvilke retningslinjer der gælder i forhold til at blive testet på et af de nye testcentre, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

De nye testcentre, der blandt andet bliver bemandet med ansatte fra regioner, skal teste for, hvorvidt man har COVID-19. For det andet vil der i teltene på sigt også udføres antistoftest, som tester, hvorvidt man har dannet antistoffer, og dermed viser tegn på allerede at have haft COVID-19.

Regionen skriver på sin Facebook-side, at centret er blevet etableret hen over weekenden af ansatte hos Kemp & Lauritzen, Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, politiet, Trekant Brand, Sygehus Lillebælt, Kolding Kommune og Kolding Storcenter i samarbejde med regionen.

Hen over weekenden har Testcenter Danmark opført et testcenter i den nordvestlige del af parkeringspladsen ved Kolding Storcenter, hvor der skal testes for COVID-19. Og derudover skal der foretages antistoftest, som tester, hvorvidt man har dannet antistoffer, og dermed viser tegn på allerede at have haft COVID-19. Foto: Henrik Kruse
Foto: Henrik Kruse
Foto: Henrik Kruse
Foto: Henrik Kruse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce