Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding Storcenter må aflyse tradition efter 26 år: Det er smadderærgerligt

Det har været en helt fast tradition i Kolding Storcenter, at efteråret byder på en uge med cirkus. I år er traditionen dog aflyst på grund af corona. Arikvfoto: Claus Thorsted
Der bliver ikke noget cirkus i Kolding Storcenter i denne efterårsferie. Forestillingerne er aflyst for første gang i 26 år.
Annonce

Kolding: Lige siden oktober 1994 har man kunnet opleve klovne og cirkusartister på torvet i Kolding Storcenter. Men ikke i år.

For første gang i centrets historie har man måttet aflyse årets cirkusuge, som ellers skulle have fundet sted i efterårsferien med tre daglige forestillinger. Cirkusset samler nemlig alt for mange tilskuere på ét sted til, at det er forsvarligt at afvikle det under coronaepidemien, forklarer centerchef Gitte Lindbo, som ærgrer sig over aflysningen.

- Der har været cirkus hvert eneste år, og det er noget, som der er en stor forventning til hos vores kunder, så det er smadderærgerligt, og det er vi vildt kede af, men der er ikke andet at gøre, siger hun.

I stedet for cirkusforestillingerne fremrykker Kolding Storcenter en halloweenudstilling, som man vil kunne se i centret fra uge 42. Samtidig vil man helt som sædvanligt kunne købe en børnebillet, der udløser forskellige gaver i storcentrets butikker i ugens løb.

Annonce

Fra dag til dag

Ud over cirkusforestillingerne har Kolding Storcenter også aflyst en planlagt late night den 2. oktober. Hvad der i øvrigt kan lade sig gøre resten af efteråret, tør centerchefen ikke spå om.

- De nuværende anbefalinger går frem til 4. oktober, så efter den dato kigger vi på resten af efteråret og ser, hvad der kan lade sig gøre. Det er noget, vi tager bestik af fra dag til dag, og vi håber på forståelse for, at nogle ting bliver aflyst, siger Gitte Lindbo, som i det store hele oplever masser af forståelse blandt centrets gæster.

- Jeg synes generelt, at det kører rigtigt fint, og der er kæmpestor forståelse for vores retningslinjer. Man er selvfølgelig ikke vant til at skulle gå i højre side, men det bliver bedre og bedre, og jeg oplever, at der bliver brugt rigtig meget sprit, og folk har også forståelse for, at der er nogle steder, man skal bære mundbind nu, siger hun.


Det er smadderærgerligt, og det er vi vildt kede af, men der er ikke andet at gøre.

Gitte Lindbo, centerchef


Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Gør kommunen giftfri

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Juletoget aflyses

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Philip droppede ud af gymnasiet for at satse på sin virksomhed: Et uventet 12-tal blev starten på hans iværksættereventyr

Ugeavisen Kolding

Vind godteposer til hele klassen: I år bringer julemanden søde sager ud til skoler og børnehaver

Ugeavisen Kolding

Julemandens Hus bliver ikke åbnet for besøg i år

Ugeavisen Kolding

Midtbyens juletraditioner bliver udfordret af corona

Annonce