Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding: Superhelte på bryghus

Du kan møde tegneserienørderne Marvel Morten (Nørgaard) og Kim Helt på Trolden Bryghus 18. januar. PR Foto
Annonce

Kolding: Der er udsigt til en "Supersnak" med de to passionerede tegneserienørder Marvel Morten (Nørgaard) og Kim Helt på Trolden Bryghus lørdag 18. januar kl. 18.

De to giver et underholdende foredrag om superhelte og populærkultur.

Begge er tidligere tegneserieredaktører, og sammen udgør de duoen "Supersnak", som står bag podcasten af samme navn.

Podcasten handler om superhelte i film, tv, bøger og populærkultur - men med en helt særlig kærlighed til tegneserierne.

Foredraget har fået titlen "Superhelte fra A – Å" og vil foregå på et niveau, hvor alle kan være med. I anledning af besøget har Trolden Bryghus fremstillet en speciel supersnak-øl, som kun sælges denne aften.

Efter oplægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til de to foredragsholdere.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet, da der er begrænset plads på Bryghuset.

Tilmelding skal ske på billettrolden@gmail.com.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce