Annonce
Ugeavisen Kolding

Koldings børn kan komme gratis i svømmehallen og til andre ferieaktiviteter hele sommeren

Kolding Kommune har brugt en del af pengene til gratis sommeraktiviteter for børn og unge til at købe billetter til Slotssøbadet og Kongeåbadet i hele skolerne sommerferie. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kolding Kommune har fået 3,5 millioner kroner i kølvandet på corona til at skabe ekstra sommeraktiviteter til børn og unge. De kan blandt andet komme gratis i svømmehallen, på Harteværket og i trampolinpark.
Annonce

Kolding: Ekstra ture i svømmehallen, sjove og informative udflugter til Harteværket og en tur i trampolinerne hos Jump It.

Dét skal være med til at peppe sommeren op for de børn og unge i Kolding, der i kølvandet på corona skal bruge en større del af sommeren i hjembyen.

Regeringen fordelte for nylig penge til ekstra sommerferieaktiviteter til samtlige kommuner, og Kolding har i den forbindelse modtaget 3,5 millioner kroner ekstra til aktiviteter til de lokale børn og unge.

Pengene betyder blandt andet, at børn fra Kolding mellem 6 og 17 år kan komme gratis i både Slotssøbadet og Kongeåbadet, hvor der vil være 175 af de gratis billetter til rådighed dagligt. Man skal dog vise sygesikringsbevis ved ankomst.

Der vil også være gratis adgang for et begrænset antal børn til Jump It, ligesom også Harteværket bliver gratis at besøge for børn og unge i Kolding hele sommeren igennem.


Vi ved, at ekstra mange børn er hjemme i denne ferie, og vi vil gerne give dem noget kvalitet i tilfælde af, at de ikke ellers skal noget.

Mona Bruun Enevoldsen, fritidskonsulent


Desuden byder Geografisk Have på en række natur-workshops, ligesom kommunens junior- og ungdomklubber holder ekstra åbent. Der bydes også på ekstra sommer-SFO, der sendes ekstra midler ud til brug for børn og unge i de udsatte boligområder, og der bliver mulighed for børn fra familier med knappe økonomiske ressourcer for at søge om hjælp til deltagerbetaling til de mange sommerskoler, som foreningerne allerede udbyder. Også flere andre aktiviteter er i støbeskeen.

Annonce

Kan inspirere

- Vi har forsøgt at skabe nogle spændende oplevelser for børn og unge og også med en stor spredning i aktiviteterne. Således er der både en geografisk spredning i aktiviteterne, samt mulighed for at kunne tilmelde sig på dagen til mange aktiviteter, så man ikke skal binde sig til noget allerede nu, siger borgmester Jørn Pedersen.

Svømmehallen

  • Den gratis adgang til Slotssøbadet og Kongeåbadet foregår fra lørdag den 27. juni til og med søndag den 9. august.
  • Adgangen gælder for børn mellem 6 og 17 år. Er man under 10 år, skal man ledsages af en voksen.
  • Der er 175 gratis billetter til rådighed dagligt, så vil man være sikker på at komme ind, er det en god idé at komme så tidligt på dagen som muligt.

Fritidskonsulent i Kolding Kommune Mona Bruun Enevoldsen håber, at mange børn og unge kan bruge de gratis aktiviteter til at komme i gang med nye fritidsinteresser i fremtiden.

- Vi ved, at ekstra mange børn er hjemme i denne ferie, og vi vil gerne give dem noget kvalitet i tilfælde af, at de ikke ellers skal noget. Forhåbentlig får de nogle nye oplevelser, som de ikke ellers have fået, siger Mona Bruun Enevoldsen.

Hele listen over ekstra sommerferietilbud til børn og unge bliver i løbet af næste uge præsenteret på Kolding Kommunes hjemmeside under ferieaktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce