Annonce
Ugeavisen Kolding

Koldingvirksomhed fik 40.000 i bøde for ikke at trække varer tilbage

Engrosvirksomheden Sadaf Food Kolding har fået en bøde på 40.000 kroner for ikke at reagere på tilbagetrækning af et parti forårsruller. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Engrosvirksomheden Sadaf Food Kolding fik for nylig en bøde fra Fødevarestyrelsen, fordi man ikke havde reageret på en tilbagetrækning af et parti forårsruller.
Annonce

Kolding: En bøde på 40.000 kroner var, hvad fødevareimportøren Sadaf Food Kolding fik ud af et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen 21. februar. Bøden blev ifølge kontrolrapporten givet, fordi virksomheden "ikke har reageret på tilbagetrækning af Spring Home Forårsruller."

12. februar modtog Sadaf Food Kolding ifølge rapporten en email fra en leverandør om, at forårsrullerne skulle trækkes tilbage, og salget af dem stoppes - men varen var stadig til salg ved kontrollen godt en uge senere, hvor der var 23 kasser med hver 20 poser forårsruller på lager, fremgår det.

I kontrolrapporten står der, at virksomheden fortalte Fødevarestyrelsens medarbejder, at man "havde ikke prøvet dette før og var ikke klar over reglerne".

Til Ugeavisen oplyser indehaver Safiollah Ahmadi, at bøden beror på en misforståelse, og at man ikke har gjort noget forkert. Derfor forventer hun at klage over bøden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce