Annonce
Ugeavisen Kolding

Kom og kig med: Skulpturfestival er i fuld gang

Ana Paula Luna arbejder over hele verden med at lave kunst. - De fleste spørger mig, hvordan det går i Mexico med muren og med Trump. Det er helt fint, men vi har heldigvis også andre bedre ting at tænke på, smiler hun. Foto: Søren Gylling
Allerede i løbet af de første dage af Kolding Art Jam tog skulpturerne form, da kunstnerne arbejdede med kædesave og slibemaskiner. Man kan stadig følge arbejdet frem mod det endelig resultat.
Annonce

Kolding: Man skal være en hård hund for at ikke at blive grebet af den skulptur, som Ana Paula Luna er ved at skære ud af et stort træstykke, der står solidt placeret på asfalten i Nicolai-gården.

"Kærlighedsminder" hedder skulpturen, der forestiller en hund, der ømt lægger sig hoved mod sin ejers kind. Udgangspunktet er glæden ved hendes egen hund, Zafra, der går rundt derhjemme i Mexico, mens Ana er i Kolding for at deltage som kunstner ved den første udgave af skulpturfestivalen Kolding Art Jam.

- Jeg fik egentlig inspirationen, da min kæreste mistede sin hund i november. Der kom jeg til at tænke over den kærlighed, man føler for sin hund. Og så valgte jeg at bruge min egen hund som udgangspunkt for skulpturen, for det er selvfølgelig det dyr, som jeg selv elsker højest.

Ana Paula Luna er en af de seks kunstnere, der lige nu går og arbejder med træskulpturer på festivalen i Nicolai-gården.

Art Jam i Kolding

  • Kolding Art Jam holdes i uge 24. Der er afslutning lørdag den 15. juni kl. 14.00. Art Jam holdes i gården hos Nicolai Kultur.
  • Der er udvalgt seks internationale træskulptører, som hver får en egestamme på cirka 1,8 x 0,6 meter, og de arbejder i perioden med at omdanne stammerne til kunstværker. Kunstnerne kommer fra Tyskland, Sydkorea, Japan, Rusland, Mexico og Kina.
  • Kunstværkerne fremstilles primært med kædesav, men der arbejdes også med håndværktøj.

  • Der er gratis adgang til pladsen hele ugen, så publikum har mulighed for at følge kunstnernes arbejde på tæt hold.

Annonce

Færdige værker sælges

Som gæst kan man få en smule af festivalen med sig hjem, for der er nemlig udsendt et katalog over Kolding Art Jam. Her kan man læse en præsentation af alle kunstnerne, og man kan se de skitser, som kunstnerne har indsendt for at blive udvalgt til festivalen.

Hvis man ikke kan nøjes med programmet, så kan man også sikre sig et af de færdige værker. Når Art Jam slutter - og rykker videre til Højer, hvorfra ideen stammer - så bliver nogle af skulpturerne nemlig solgt ved en auktion, som borgmester Jørn Pedersen bestyrer: Det sker lørdag den 15. juni klokken 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce