Annonce
Ugeavisen Kolding

KongeåBadet i Vamdrup kan fejre 10 års jubilæum

KongeåBadet i Vamdrup kan i uge 49 fejre ti års jubilæum, og det bliver markeret med en række aktiviteter og konkurrencer for hele familien. Arkivfoto: Mathilde Nygaard Jespersen
Annonce

Vamdrup: Den første uge af december markerer ikke blot begyndelsen på julemåneden, men også at svømmehallen i Vamdrup kan fejre ti års jubilæum. Derfor vil der hele ugen igennem være diverse aktiviteter og konkurrencer for både store og små i svømmehallen.

Lørdag den 5. december har svømmehallen åbent fra 12.00 til 18.00, og man vil have mulighed for at prøve kræfter med et såkaldt duathlon, hvor man først hopper i bassinet og efterfølgende bliver sendt ud på en løbetur.

Lørdag vil der fra klokken 15.00 desuden blive vist film for hele familien, når man siddende i baderinge i bassinet vil kunne se julefilmen "The grinch". Det koster 50 kroner.

Søndag den 6. december har svømmehallen åbent fra 10.00 til 18.00, og man vil fra klokken 14.00 kunne prøve kræfter med en ni meter lang forhindringsbane, og så vil der samtidig også være diverse vandkonkurrencer for hele familien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce