Annonce
Ugeavisen Kolding

Tommy har været 25 år hos Bygma i Kolding: - Det skal være sjovt at gå på arbejde både for medarbejderne og mig selv

Butikschef Tommy Ravn har 25-års jubilæum i Bygma Kolding den 1. januar 2022. Jubilæet bliver markeret med en frokost for kollegaerne i Bygma Kolding efter nytår. Pressefoto
Butikschef Tommy Ravn kan den 1. januar 2022 fejre sit 25-års jubilæum i Bygma Kolding.

Kolding: To måneder. Længere gik der ikke, fra Tommy Ravn blev ansat som ekstern sælger i Bygma Kolding, til han blev udnævnt til butikschef. Han er uddannet i trælastbranchen og havde erfaring som butiksleder hos en tilsvarende virksomhed. Den gamle arbejdsplads flyttede til Esbjerg, og den Kolding-fødte Tommy Ravn så det som en mulighed for at skifte over til Grønborg Tømmerhandel, som senere skiftede navn til Bygma Kolding, og hvor han også har taget yderligere uddannelse inden for ledelse.

- Da jeg startede handlede det primært om at sælge varer, og at have et stærkt produktkendskab. I dag er ledelse også en vigtig del af jobbet, og der skete et stort ryk for os med medarbejderansvar, da Bygma etablerede sin egen lederuddannelse. Den er senere blevet udbygget, og jeg har for få år siden taget en eksamensgivende salgslederuddannelse, som har givet mig endnu flere værktøjer og et netværk i organisationen, siger Tommy Ravn i en pressemeddelelse.

Sjovt for alle

Tommy Ravn er meget glad for, at han har afvekslende arbejde.

- Min primære opgave er selvfølgelig at holde hjulene i gang i butikken, hvor der - specielt gennem de seneste par år - har været ekstraordinært stor travlhed. Jeg har den tilgang, at det skal være sjovt at gå på arbejde både for medarbejderne og mig selv, og det er dejligt at se, hvordan alle bidrager til den gode omgangstone, siger Tommy Ravn.

Tommy er desuden fast korrekturlæser på Bygmas proff-aviser, ligesom han i en årrække var censor på elevuddannelsens engroslinje på Business College Syd.

Privat er Tommy Ravn gift med Lone. Parret bor i Kolding og har sammen en søn på 24 og en datter på 22 år. Tidligere blev en stor del af fritiden brugt på sejlads. I dag er det mest familiens sommerhus i Binderup, der trækker.

Om Bygma

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.500 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden.

Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer.

Bygma Gruppen omsatte i 2020 for 9,4 mia. DKK.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: De brogede blade

Ugeavisen Kolding

Sarkasme kan blive en tikkende bombe under parforholdet

Ugeavisen Kolding

Trods corona-restriktion og afstand: Kønssygdom stortrives i landsdelens største byer

Ugeavisen Kolding

Madbloggeren Johan har anmeldt nogle af verdens bedste restauranter: - Det er blevet værd at gå ud i Kolding

Ugeavisen Kolding

Den Lille Kok skal rives ned: Nu flytter Camilla firmaet fra Kolding til Vejle

Ugeavisen Kolding

Trapholt præsenterer udstilling inspireret af coronapandemien

Ugeavisen Kolding

Mystiske fodspor og vandhaner der tænder af sig selv: Ansatte på byens egnsteater er ikke i tvivl - det spøger

Annonce