Annonce
Ugeavisen Kolding

Lisbeth og turisterne: Jeg anbefaler vores fantastiske natur

Annonce

Hvor anbefaler du dine gæster at tage hen?

- Først og fremmest tager jeg udgangspunkt i, hvad det er for nogle mennesker, og hvad deres interesser er. Jeg synes, vi har noget fantastisk natur, og den anbefaler jeg meget. Det kan være Marielundskoven, fjorden, ådalen, svanesøen og så videre.

Hvad er din egen favoritdestination her i området?

- Jeg holder uendeligt meget af at tage ud til Skamling og kigge ud over de bløde bakker og tage turen videre ned til Hejlsminde Strand. Jeg synes også, at Rebæk og Hylkedal er skønne.

Hvad spørger turister ofte om?

- De spørger ofte om Koldinghus og Trapholt, om hvor man spiser godt, og hvad man absolut skal se i Kolding.

Hvad er sommerens mest populære ting blandt dine gæster?

- Jim Lyngvild-udstillingen på Koldinghus har jeg virkelig hørt meget godt om, når vi samles til morgenmaden. Folk er meget begejstrede for Koldinghus og Trapholt.

Hvad er det mest overraskende sted, du har modtaget turister fra?

- Det er nok Ecuador. De kommer, fordi de har hørt om Vikinger og oplevet serier fra Skandinavien på Netflix, og de synes, det er uendeligt spændende med vikingefortællingen og den nordiske natur. Jeg har også haft gæster fra Brasilien, som fortalte, at de kom hertil, fordi her er trygt. Her er sikkerhed og tillid til andre.

Hvad er god turistservice?

- Du skal give dem lidt mere, end de forventer, og du skal tage afsæt i, hvad de er for nogle mennesker. Du skal også bruge dig selv, for når det kommer til stykket, er det tit mødet med andre mennesker, som er det, de husker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce