Annonce
Ugeavisen Kolding

Lokale virksomheder går sammen: Får i alt 110 medarbejdere

De to producenter af byrumsinventar, Veksø og Hitsa, der allerede har adresse i Kolding, fusionerer og bliver til Hitsa. Her ses fra venstre bestyrelsesformand Gynther Kohls, administrerende direktør og medejer Henrik Andersen og bestyrelsesmedlem fra Den Sociale Kapitalond Invest Torben Agerup. Foto: Musstafa Markabi.
Kolding: To lokale producenter af byrumsmøbler går sammen og fortsætter under navnet Hitsa. Den nye Kolding-virksomhed får Danmarks største udvalg i bænke, cykelstativer og pullerter.
Annonce

Kolding: Veksø, som i mange år lå i Taulov, og Hitsa, som vil være kendt fra Hejls, bliver nu til én virksomhed under navnet Hitsa. Begge virksomheder fremstiller byrumsinventar som cykelstativer, pullerter, affaldsløsninger og bordbænkesæt.

I 2018 købte Hitsa konkurrenten Veksø. De to virksomheder flyttede sammen på Albuen i Kolding i 2019 for at dele produktion og administration. Som et naturligt næste skridt samler ejerne nu det bedste fra begge virksomheder for at stå endnu stærkere i konkurrencen på markedet, lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi bliver én virksomhed for at udvikle os og vækste sammen i stedet for at konkurrere mod hinanden, udtaler Henrik Andersen, der er administrerende direktør og medejer af Hitsa. Derudover ejer blandt andet Den Sociale Kapitalfond Invest en del af virksomheden.

- Det nye Hitsa bliver en virksomhed, som leverer byrumsinventar i en høj kvalitet og med kunden i centrum. Samtidig bliver vi en større virksomhed og får dermed endnu bedre muligheder for at tage ansvar for social inklusion og bæredygtighed, udtaler Henrik Andersen.



Det nye Hitsa bliver en virksomhed, som leverer byrumsinventar i en høj kvalitet og med kunden i centrum. Samtidig bliver vi en større virksomhed og får dermed endnu bedre muligheder for at tage ansvar for social inklusion og bæredygtighed.



Den nye virksomhed har i alt cirka 110 medarbejdere i Danmark, Sverige og Letland. På lokationen i Kolding har Hitsa smedeværksted, træværksted, pulverlakeringsanlæg og montage samt salg og administration.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce