Annonce
Ugeavisen Kolding

Lokalt fitnesscenter er solgt til Fitness World

Børge Neessen har stået i spidsen for Fitness1 i ti år. Nu har han solgt de fire centre i Kolding til Fitness World. Arkivfoto: Kim Dahl Nielsen
Fitness1, der har cirka 8000 medlemmer fordelt på fire centre i Kolding, er blevet opkøbt af den landsdækkende kæde Fitness World.
Annonce

Kolding: Efter ti år på lokale hænder er fitnesskonceptet Fitness1 blevet solgt, og fra 1. oktober overtager den landsdækkende kæde Fitness World de fire Fitness1-centre i Kolding.

Dermed vil der fremover være syv Fitness World-centre i Kolding.

Fitness1 blev startet i 2009 af Børge Neessen, som glæder sig over salget.

- Det giver rigtig god mening at slå sig sammen med Danmarks største fitnesskæde lige nu. De har simpelthen lagt sig ned og sagt, at vi gør noget unikt i Fitness1 i Kolding, og de vil gerne lære af os, fordi vi i mange år har gjort det vanvittigt godt, siger han.

Salget af Fitness1 betyder, at Børge Neessen fremover skal være lokal chef for Fitness World. En udfordring, han glæder sig til.

- Nu kan alle i Kolding træne syv forskellige steder, de kan gå i svømmehallen, træne fra fem om morgenen til 24 om aftenen, og de kan få 200 hold om ugen, så det ville være dumt af mig ikke at hoppe med på den vogn og stå i spidsen for det. Den udfordring glæder jeg mig sindssygt meget til. Der går da mange følelser gennem kroppen, men jeg trænger også selv til en ny udfordring efter at have stået for det her i ti år, siger han.

Fitness1 bliver til Fitness World

Med handlen overtager Fitness World de fire Fitness1-centre i Kolding pr. 1. oktober.

Fitness1 er en lokal kæde, som siden 2009 har haft Børge Neessen i spidsen. Han fortsætter fremover i en rolle som områdechef for de syv Fitness World-centre i Kolding.

De hidtidige Fitness1-medlemmer fortsætter med at betale deres nuværende pris for abonnementet frem til 30. september 2020.

Med handlen vil Fitness World have centre i Kolding på Vonsildvej, Sydbanegade, Skovvangen, Agtrupvej, Damstien i Bramdrupdam, i Sydbank Arena og i Slotssøbadet.

Annonce

En rigtig fitness-by

Også hos Fitness World er glæden over handlen stor.

- Kolding er en rigtig fitness- og træningsby, og derfor har vi også valgt at satse massivt på at skabe et superstærkt træningsnetværk, som kan tilfredsstille så mange koldingensere som muligt, siger Lars Frødstrup, Managing Director i Fitness World, i en pressemeddelelse.

Alle medarbejdere i det tidligere Fitness1 fortsætter hos Fitness World. De fire tidligere Fitness1-centre vil i den kommende tid få udvidet åbningstiderne fra kl. 5 til 24, der bliver tilføjet nyt udstyr, og centrene bliver indrettet i Fitness Worlds stil.

Fitness Worlds overtagelse gælder kun de fire Fitness1-centre i Kolding. Konceptets centre i resten af landet vil fortsætte som hidtil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Restauratør: - Folk er blevet mere bange for at gå ud at spise

Ugeavisen Kolding

Nogle ældre siger nej til mundbind: - Det er noget pjat

Ugeavisen Kolding

Hårdt tilbageslag for Tobbers: - Nu starter vi pludselig forfra igen

Ugeavisen Kolding

Flammen er presset af corona: Starter brunch og mad ud af huset i Kolding

Ugeavisen Kolding

Nicolai Cafe er blevet et stille sted: - Der kommer bare ikke ret mange gæster

Annonce