Annonce
Ugeavisen Kolding

Louise kæmper på sjette år for at få sin tvangsfjernede søn hjem: - Jeg er blevet bange for at få flere børn

Louise Meister Jacobsen fra Kolding blev mor som 17-årig, og havde sin søn med hjemme i en måned, inden de kom på mor/barn-hjem i Vejle i tre måneder. Derefter blev hendes søn anbragt uden for hjemmet. Fiskene i akvariet i baggrunden er Olivers. Han fik dem i 6-års fødselsdagsgave. Foto: Louise Lauritsen
Louise Meister Jacobsen blev mor som 17-årig, men hun nåede kun at bo sammen med sin søn i fire måneder, før han blev anbragt uden for hjemmet. Siden har Louise uden held kæmpet for at få ham hjem igen - og nu er hun blevet bange for at sætte flere børn i verden.
Annonce

Kolding: Det er tydeligt, at der bor et barn i lejligheden på Skovvejen. Her er både kanin, akvariefisk og en lille kat. Og så hænger der rammer med babybilleder på væggene, og der står kurve med puslespil og andet legetøj i krogene.

Men selvom hjemmet tydeligt signalerer børn, så er det kun to døgn om måneden, at den nu seksårige Oliver er hjemme hos sin mor Louise Meister Jacobsen. For han blev fjernet fra hende, da han blot var fire måneder gammel.

Dengang var Louise 17 år og nybagt mor til en dreng, som er skadet fra fødslen, fordi hun havde haft et alkohol- og hashmisbrug under sin graviditet.

- Jeg opdagede, at jeg var gravid, da jeg var syv uger henne, og der fik jeg kommunen ind over. Jeg var ude i et hashmisbrug, og Olivers far var også misbruger.

Han var cirka 10 år ældre end Louise og boede på Overmarksgården, da de to mødte hinanden på gaden og hurtigt blev kærester. Hun beskriver forholdet som turbulent lige fra starten, hvor Louise fortsat boede hjemme hos sin mor.

- Kommunen var bekymret over, om jeg kunne varetage mit barn, fordi jeg var ung og havde et misbrug og selv har boet på opholdssted.

Da Louise var 13 år blev forholdet til hendes mor nemlig så konfliktfyldt, at de var enige om, at Louise skulle bo på døgninstitutionen Tinghøj i en periode. Der blev hun i ni måneder, inden hun flyttede hjem igen.

- Vores forhold er først blevet godt, efter jeg blev gravid. Det ændrede alt. Og jeg stoppede mit misbrug, så snart jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Jeg glædede mig til at få barnet, ind til kommunen begyndte at tale om at fjerne det. Så kunne jeg ikke helt nyde det, husker Louise.

Annonce

Forlod ham

Mens barnet voksede i hendes mave, forsøgte hun at få forholdet med kæresten til at fungere, og i marts 2014 blev de forældre til Oliver.

- Vi lå på Kolding Sygehus de første fem dage, og så fik jeg ham med hjem til min mor.

Men efter en måned kom Louise og Oliver på mor/barn hjem i Vejle, så hun kunne lære at tage vare på sin baby.

- Vi var der i tre måneder, og jeg følte mig ensom, for det var i en helt ny by. Så jeg skulle bare igennem det, så jeg kunne komme hjem igen. Men jeg fik så at vide, at han skulle anbringes. De mente, at jeg ikke kunne varetage ham og tilsidesætte mine egne behov og være mor på fuld tid, husker Louise.

Hun ville gerne have sønnen i netværkspleje og foreslog både sin mor og storesøster, men det afviste kommunen, fordi det var for tæt på. I stedet trådte Olivers faster til.

- Hun havde fulgt mig i graviditeten og var med til fødslen, og jeg ville ikke have ham i en fremmed familie.

Louise blev meget ked af det, da det gik op for hende, at hun ikke kunne få sin søn med hjem.

- Jeg havde det dårligt psykisk, da jeg fik det at vide. Jeg var simpelthen så ked af det, og jeg var knust og knækket, så jeg ville ikke tilbyde ham at være sammen med mig. Jeg havde intet overskud.


Jeg havde det dårligt psykisk, da jeg fik det at vide. Jeg var simpelthen så ked af det, så jeg var knust og knækket, så jeg ville ikke tilbyde ham at være sammen med mig. Jeg havde intet overskud.

Louise Meister Jacobsen, mor til tvangsfjernet barn


Derfor valgte Louise at flytte fra mor/barn hjemmet i Vejle før tid og dermed forlade sin søn.

- Det var hårdt at tage den beslutning, men det var et bedste for os begge den gang, forklarer Louise, som lige siden har kæmpet for at få Oliver hjem igen.

Annonce

Nu er han tvangsfjernet

I de første fire år var Oliver frivilligt anbragt, men i 2018 trak Louise sit samtykke til en frivillig anbringelse tilbage.

- Jeg troede i mange år på, at jeg kunne få ham hjem igen. Jeg ville gøre alt for at få ham hjem, men jeg har bare fået mindre samvær som tiden er gået.

Hun har flere gange fået vurderet sin forældreevne, og hun er også blevet diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse og stress.

- Jeg er blevet anbefalet samtaler med en psykolog, men det har jeg ikke råd til at betale for, forklarer hun.

Louise har hverken uddannelse eller job. Hun gik ud af folkeskolen inden den afsluttende eksamen og har aldrig formået at passe et arbejde. Lige nu går hun på en særligt tilrettelagt uddannelse på IBC.

- Det er tredje gang, jeg er i gang med at tage resten af min 9. klasse. Men jeg overvejer også bare at finde mig et fuldtidsarbejde for at tjene nogle penge.

Hendes drøm er ellers at kunne fortsætte på Hansenberg og blive uddannet smørrebrødsjomfru.

Annonce

Nyt afslag

Kolding Kommune fastholder fortsat, at Louise ikke har forældreevne til at have Oliver boende hjemme. I øjeblikket kommer sønnen på besøg hos hende en weekend om måneden fra fredag eftermiddag til søndag kl. 13.

- Det er der, jeg får lov at se ham, og det nyder jeg. Men det er svært at være en familie på mindre end to døgn, forklarer hun.

Sagen blev senest behandlet i børn og ungeudvalget 25. august, og der fik hun igen afslag på at få ham hjem til sig. Afgørelsen fra kommunen har hun klaget over til Ankestyrelsen.

- Jeg bliver ved med at kæmpe, fordi jeg gerne vil have min søn hjem, hvor han hører til. Og også for at vise min dreng, at jeg har kæmpet for ham, og selvom jeg ved, det er svært, så bliver jeg ved, ind til han er hjemme.


Jeg bliver ved med at kæmpe, fordi jeg gerne vil have min søn hjem, hvor han hører til. Og også for at vise min dreng, at jeg har kæmpet for ham, og selvom jeg ved, det er svært, så bliver jeg ved, ind til han er hjemme.

Louise Meister Jacobsen, mor til tvangsfjernet barn


Louise tror fuldt og fast på, at hun kan være en lige så god forælder for Oliver, som hans faster.

- Jeg kan give ham det samme, som han får nu, hvis jeg bare får hjælp og støtte til ham og mig, vurderer hun.

Oliver er hjerneskadet på grund af Louises misbrug under graviditeten. Det betyder blandt andet, at han har ekstra brug for struktur og faste rammer og har svært ved at koncentrere sig. Men det synes Louise, at hun har lært at håndtere.

- Det fungerer for os, når han er her. Så har vi nogle gode rutiner.

Annonce

Bange for at få flere børn

Om to år kan Louise igen søge om at få Oliver hjem at bo, og det har hun tænkt sig at gøre.

- Jeg synes, der er sket meget med mig de seneste to år, og det kan kommunen også se. Min mor og søster og far og kæreste støtter mig alle i det her.

Men hun frygter også, at det aldrig vil lykkes for hende at få Oliver på fuld tid.

- Mange tør ikke gå videre med deres sag, fordi de er bange for kommunen. Men jeg har ikke noget at miste, og kommunen kan ikke gøre mig noget.

- Nu har jeg bare fået nok. Jeg har hængt i i seks år for at få mit barn hjem. Jeg har gjort alt, hvad de har bedt mig om. Jeg har sagt, at de måtte komme hjem og se os sammen, og at han kan komme på aflastning. Man tilbyder en masse, men får ikke meget igen. Jeg har bare fået mindre og mindre samvær med ham, selvom jeg har taget imod al den støtte, jeg har kunnet få, men det er som om, de ikke lytter på mig og bare har taget en beslutning.

Og det går ud over selvværdet.

- Det er hårdt at være i. Jeg føler mig som en dårlig mor, der ikke kan finde ud af det. Jeg er ikke den glade pige, som jeg var førhen, men jeg har heldigvis gode mennesker omkring mig.

En ting er dog begyndt at bekymre Louise en hel del.

- Jeg er blevet bange for at få flere børn. Især her i Kolding Kommune. Jeg har fået en ny kæreste, og vi vil gerne være forældre på et tidspunkt. Men jeg er næsten sikker på, at de ville fjerne barnet. Jeg har bare mistet al tiltro til kommunen, så jeg tør bare ikke sætte flere børn i verden, så længe jeg bor her.


Jeg er blevet bange for at få flere børn. Især her i Kolding Kommune. Jeg har fået en ny kæreste, og vi vil gerne være forældre på et tidspunkt. Men jeg er næsten sikker på, at de ville fjerne barnet.

Louise Meister Jacobsen, mor til tvangsfjernet barn


- Jeg vil ikke kunne bære rundt på et barn i ni måneder igen og så de bare kommer og fjerner det. Det vil jeg ikke kunne hold ud eller tilbyde nogen af parterne.

Kolding Kommunes familieafdeling er blevet forelagt kritikken, men ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

Louise Meister Jacobsen

24 år, mor til Oliver på seks år.

Oliver er tvangsfjernet fra hjemmet og er i netværkspleje hos sin faster. Han har været anbragt siden, han var fire måender.

Louise ser ham i knap to døgn en gang om måneden.

Hun er ved at afslutte sin 9. klasse på IBC.

Louise Meister Jacobsens hjem er tydeligt præget af, at her bor et barn. Her er både kat, fisk, kanin, legetøj og babybilleder på væggene. Men hendes søn er kun hjemme knap to døgn om måneden, da han blev anbragt uden for hjemmet, da han var fire måneder gammel. Foto: Louise Lauritsen
Louise Meister Jacobsens hjem er tydeligt præget af, at her bor et barn. Her er både kat, fisk, kanin, legetøj og babybilleder på væggene. Men hendes søn er kun hjemme knap to døgn om måneden, da han blev anbragt uden for hjemmet, da han var fire måneder gammel. Foto: Louise Lauritsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce