Annonce
Ugeavisen Kolding

Lysende værk hylder mødet med hinanden

Fundamentet for det store værk består blandt andet af skolens gamle tagsten fra 1914 og er med et grafisk mønster med til at skabe grobund for nye møder. PR-foto
Annonce

Skanderup: Før jul indviede Skanderup Efterskole kunstværket "Her og Nu - et mødested", der er en tre meter høj pavillon-lignende skulptur, som er placeret foran skolens hovedindgang.

Det store projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem kunstner og arkitekt Cecilie Bendixen fra Askov og skolens elever, er støttet af Lærerstandens Brandforsikring, der har doneret 100.000 kroner til formålet.

Skanderup Efterskole, oprettet 1914, er en de gamle Kongeå-skoler og er med værket med til at markere 100-året for Genforeningen.

- Værket hedder "Her og Nu - et mødested" og består af kobberrør og lysende tråde der fletter sig sammen som mennesker der mødes og skilles og bliver dele af hinandens liv. Med værket vil vi se grænsen som et rum, man mødes i, og ikke som en linje der adskiller folk, siger skolens forstander Rune Peitersen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce