Annonce
Ugeavisen Kolding

Mød dem i Mit Univers

Annette Gaardsted.

Ugeavisen har sat et helt friskt hold af klummeskribenter for 2017. Glæd dig til indlæg fra Annette Gaardsted, Laura Ovesen, Søren Madsen og Casper Edens.

Annonce

Mit Univers er Ugeavisens faste klumme her på siden. Den skrives på skift af fire forskellige lokale profiler, som tager udgangspunkt i stort og småt fra deres hverdag. I 2016 stod Louise Trillingsgaard, Mette Løvbom, Lasse Handberg og Tom Andkjær bag de tankevækkende og til tider provokerende indlæg. Tak for dem! Nu har vi sat et nyt hold, som du kan følge hele året.

Annette Gaardsted

Indehaver af tøjbutikken og webshoppen Lis G. Den 51-årige modepige Annette Gaardsted har drevet forretningen de seneste syv år. Lis G startede i 1987, og har således 30 års jubilæum i år. Annette er næstformand i City Kolding, og det er med udgangspunkt i tilværelsen som forretningsdrivende i midtbyen, Annette vil skrive til Mit Univers.

Søren Madsen

En mand med mange jern i ilden. Og nu også klummeskribent for Ugeavisen. Til hverdag driver 44-årige Søren Madsen teambuildingfirmaet World of Adventure, klatreparken Funky Monky Park og selskabsrestauranten Gammelrøj Herregård, men han er også formand for Kolding Turistforening og medlem af bestyrelsen for både Kolding Talent og Business Kolding.

Casper Edens

Sidste år blev han kåret som Årets Iværksætter af Business Kolding, og den 22-årige Casper Edens står i dag bag både webshoppen Karat 24 og bureauet Seo-Service, som begge drives her fra byen. Han bor i Kolding og vil skrive klumme med afsæt i livet som iværksætter.

Laura Ovesen

Tidligere formand for De Studerendes Råd på SDU Kolding, Laura Ovesen, har også sagt ja til at skrive for Ugeavisen i 2017. Hun er netop trådt tilbage fra formandsposten, fordi hun vil hellige sig Cand.merc.-studiet, hvor hun afleverer specialet til sommer. Derefter står den på jobsøgning, og det er den proces, vi kommer til at følge i Lauras indlæg.

Søren Madsen.
Casper Edens.
Laura Ovesen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce