Annonce
Ugeavisen Kolding

Møde om Vamdrup Bibliotek i fremtiden

28. maj er Vamdrup Bibliotek vært for et møde om fremtidens samspil mellem biblioteket og lokalsamfund. Foto: PR
Annonce

Vamdrup: Hvilken rolle skal Vamdrup Bibliotek spille i fremtiden?

Du kan deltage i et åbent møde tirsdag 28. maj kl. 17-19 på Vamdrup Bibliotek og være med til at diskutere samspillet mellem bibliotek og lokalsamfund.

Meningen med mødet er at skabe en dialog om, hvordan biblioteket kan understøtte byens mange frivillige initiativer og projekter. På mødet introduceres også den nye mulighed for, at lokalbibliotekerne – sammen med lokale aktører – kan søge penge fra kommunens kulturpulje.

Koldingbibliotekerne vil gerne spille en mere aktiv og engageret rolle i Vamdrups lokalliv. Projektet Levende lokalområder er bibliotekets indsats for at gøre sig gældende lokalt.

Alle foreninger, klubber og interesserede borgere er velkommen til borgermødet på biblioteket i mødelokalet på 1. sal.

Tilmelding er ikke nødvendig, men skriv gerne en mail til biblioteket, hvis du planlægger at deltage.

Der bliver serveret kaffe og lidt let at spise.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce