Annonce
Ugeavisen Kolding

Martin fik økonomisk hjælp til kiropraktisk forløb

Martin Jeppesen er blandt de personer, der har fået glæde af tilskuddet fra Kolding Kommune til kiropraktiske behandlinger hos Christian Stamer. Foto: PR

Kolding: Tilbage i januar 2020 gav Christian Stamer et foredrag om kiropraktik for medlemmer i Folkehuset.

Kiropraktor Christian Stamer og initiativtager bag Folkehuset i Kolding, Helle Kristiansen, der til dagligt arbejder ved jobcentret, søgte i fællesskab paragraf 18-midler fra Kolding Kommune, så de kunne tilbyde et antal koldingensere tilskud til at blive fri for smerter.

- En del af befolkningen kan på ingen måde betale for et forløb hos en kiropraktor. Mange borgere møder ikke kiropraktoren, og Christians besøg og foredrag gjorde rigtig meget for det enkelte menneske. Han var med til at afmystificere noget ukendt. Med §18-midlerne og dermed et økonomiske bidrag har vi opnået det samfundssind, der snakkes så meget om, siger Helle Kristiansen.

Annonce
I sine 13 år som kiropraktor har Christian Stamer oplevet forskellige patientforløb. Fælles for dem alle er, at kroppens fysiske tilstand og sind hænger sammen. Foto: PR

Martin Jeppesen, der er studerende, er en af de personer, som har fået glæde af tilskuddet og de kiropraktiske behandlinger.

- Hvis jeg ikke går med smerter hele tiden, så bliver jeg mere glad. Jeg bliver mere passiv, hvis jeg har ondt. Jeg har fået øvelser af Christian. Dem laver jeg de fleste dage. De hjælper mod mine smerter i nakke og lænd på grund af en gammel skade, men de hjælper også særligt i de perioder, hvor vi har online undervisning, fortæller Martin Jeppesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce