Annonce
Ugeavisen Kolding

Matas ansætter tre nye digitale materialister

Malene Paulsen, Franchesca Rain Tumulak og Mette Line Sørensen skal rådgive Matas' onlinekunder direkte fra butikken i Helligkorsgade. Privatfoto.
Annonce

Kolding: Under coronakrisen er Matas’ onlinesalg steget med hele 216 procent. Det har nu fået Matas til at skrue yderligere op for den digitale satsning - men fortsat med den lokale og personlige service i fokus.

I Matas i Helligkorsgade er der derfor ansat tre nye digitale materialister, der rådgiver kunderne direkte fra butikken, når de shopper online.

En af dem er 29-årige Malene Paulsen, der til dagligt er at finde i butikken med sit headset på. Malene kommer fra en stilling i Matas i Sønderborg. Hun er uddannet materialist og har været ansat i Matas-kæden i fem år.

- Selvom det foregår online, får du stadig lov til at give kunden en personlig rådgivning, ligesom hvis de besøgte os fysisk i butikken. Kunderne er meget glade for den mulighed. Faktisk kommer det bag på mange, at det rent faktisk er et menneske, de møder på den anden side af skærmen og ikke en robot som i de fleste andre webshops, fortæller Malene Paulsen.

Udover Malene Paulsen består det nye digitale team i Matas i Helligkorsgade af Mette Line Sørensen og Franchesca Rain Tumulak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce