Annonce
Ugeavisen Kolding

May forener sine hobbyer i ny butik med loppefund og kunsthåndværk

Det er May Birkeland selv, der finder de brugte ting, der er til salg i butikken. Loppejagten har været en stor hobby for hende i mange år. "Der går ikke en uge, uden at jeg et par gange lige skal kigge i en genbrugsbutik på vej hjem fra arbejde," fortæller hun. Foto: Steffen Nielsen
Den nye butik Pust - Latinerkvarterets lopper og kunsthåndværk åbner lørdag og kommer til at byde på blandt andet loppefund, smykker og tøj.

Kolding: I sin fritid har May Birkeland to store interesser: Hun kreerer smykker og tøj, og hun går på genbrugsjagt.

Nu kombinerer hun så de to hobbyer i butikken Pust - Latinerkvarterets lopper og kunsthåndværk, som åbner lørdag 15. maj i Låsbygade 24.

- Jeg er taget på genbrugsjagt altid, og jeg kan ikke komme til en ny by uden at skulle tjekke dens Røde Kors. Så det hober sig jo op derhjemme. Og så har jeg altid været kreativ og blandt andet lavet smykker, så jeg tænkte, at det var en god kombination til en butik, forklarer hun.

Annonce

Den nye butik sælger dels et udvalg af de loppefund, May Birkeland har fundet, dels kunsthåndværk som hjemmeproducerede smykker, tasker og puder, som enten May selv eller andre kunsthåndværkere har produceret. Åbningstiderne vil være begrænset til lørdage, som udgangspunkt fra 10 til 14.

- Jeg arbejder også fuld tid som studievejleder på en videregående uddannelse, og det er også noget, jeg er superengageret i, så det er ikke fordi jeg drømmer om at skulle stå her hele tiden. Det er en hobby, og målet er bare, at det skal løbe rundt, understreger hun.

Ejer selv bygningen

At valget lige er faldet på et lokale i Låsbygade er ikke tilfældigt. May Birkeland og hendes mand ejer nemlig bygningen, som også rummer et pizzeria i nabolokalet.

- Vi købte den for et par år siden, fordi jeg længe havde gået med en tanke om at åbne en lille butik, og det passede så med at de tidligere lejere sagde lejemålet op nu. Jeg synes, det er oplagt med Låsbygade, fordi sådan en type butik passer godt ind i et latinerkvarter, siger hun.

Ud over loppefund kan man blandt andet også købe håndlavede smykker, som May Birkeland selv producerer. Smykkerne sælger hun også instagramprofilen Aahlykke. Foto: Steffen Nielsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Sjov lørdag genopstår: Sports- og mødecenter inviterer til stor aktivitetsdag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

22 bageglade koldingensere skal til kaffebord på rådhuset

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Pauls barndomshjem har været i familiens eje siden 1933: Det krævede lidt tilløb at sætte det til salg

Ugeavisen Kolding

Nu kan du snart komme af med mere affald hjemmefra

Ugeavisen Kolding

Konservative har nu holdet på plads til kommunalvalget

Ugeavisen Kolding

Flere boligprojekter på vej i Kolding midtby: Rekordmange ansøgere til årets byfornyelsespulje

Ugeavisen Kolding

Søskendepar har fået sport og studentereksamen til at spille sammen

Ugeavisen Kolding

Heidi troede ikke, hun kunne lide at løbe: Nu har hun rundet halvmaraton nummer 100

Ugeavisen Kolding

32-årig dræbte sin gravide kæreste med mindst 95 knivstik: Nu skal han i fængsel i 14 år

Ugeavisen Kolding

Kolding Sportsfiskerforening inviterer til sommerferiefiskeri for børn og unge

Ugeavisen Kolding

To dage med masser af hits på Marina Syd: TV-2 og Queen Machine giver koncert i Kolding

Ugeavisen Kolding

En læser spørger - kan man bade i Kolding Å? Her er svaret

Ugeavisen Kolding

Webshop fik sur smiley for ikke at lave risikoanalyse

Ugeavisen Kolding

Ekstremløber står bag ny og anderledes halvmaraton i Kolding

Ugeavisen Kolding

Klumme: Når byen dør ud

Ugeavisen Kolding

Strandhåndbold, tennis, padel og beachvolley: Stor idrætsbydel på vej ved Vonsild

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Årets grønneste tømmermænd

Ugeavisen Kolding

Vinder af Alene i vildmarken: Året efter sejren i Norge har været fyldt med frustrationer

Ugeavisen Kolding

Torben fra Tobbers: Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne klare alting selv

Ugeavisen Kolding

Indehaver af hudplejevirksomhed: Jeg kommer til at holde mere fri i de kommende år

Ugeavisen Kolding

Asfaltarbejde på Højvangen og rundkørsel på Vejlevej

Ugeavisen Kolding

Leo takker af efter 44 hos Danske Bank

Ugeavisen Kolding

Ugeavisen gik live på Kolding Egnsteater

Annonce