Annonce
Ugeavisen Kolding

Michelle fik sit drømmejob, men blev ramt af stress, ocd og angst: - Jeg var så bange for at dø, at jeg næsten døde af det

Michelle er på vej op af det sorte hul, hun endte i for tre år siden. På sidelinjen har kæreste og mor været gode støtter, mens hendes børn på 6 og 8 år også har fulgt deres mors kamp mod stress. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Da Michelle Tinglef gik ned med stress for tre år siden, var nogle af følgevirkningerne ocd, tvangstanker, katastrofetanker og dødsangst for hende selv og sine børn. Som et bevis på, at hun nu er på vej op af det dybe sorte hul, har Michelle fået lavet en grim tatovering, som tatovøren ikke kunne se, hvad skulle forestille.

Hejls: Den sidder midt på hendes underarm til frit skue hele tiden. Tatoveringen, der blot er på størrelse med sådan cirka to 20'ere, som ligger ved siden af hinanden, utroligt simpel med krusedulle stregerne, men dens betydning er uvurderlig for 33-årige Michelle Tinglef.

- Det er helt bevidst, at det er en grim tatovering, og den skulle hverken sidde det rigtige sted eller være pæn. Den skulle derimod manifestere de oplevelser, som min sygdom de seneste år har givet mig, fortæller hun.

Den selvsikre og rolige kvinde, der stammer fra Kolding, sidder i hjørnet af sin sofa og beretter om, hvordan hun blev ramt af stress for tre år siden og ikke mindst om de grufulde følgevirkninger, stressen gav hende.

Annonce

Fra drømmejob til mareridt

Historien begynder dog nogle år tidligere, da Michelle lander i det, hun kalder sit drømmejob, selv om det faktisk ikke var det job, hun søgte.

- Jeg blev ansat som rådgiver hos ATP i Haderslev, men jeg fik faktisk ret hurtigt en ny stilling i virksomheden som fagcoach, hvor jeg blandt andet skulle holde mig ajour med lovgivningen på området og undervise de andre rådgivere. Jeg fandt min plads i jobbet og følte på den måde, at jeg gjorde stor en forskel. Men det var også et job, der var tungere, end jeg lige regnede med. Alligevel knoklede jeg løs, fordi jeg elskede det så meget, fortæller Michelle Tinglef.

I løbet af 2019 begyndte de første tegn på, at der var noget galt, at vise sig.

Under huden

Hvilken historie gemmer der sig bag din tatovering?

Ofte er en tatovering ikke kun en tegning, en ytring eller et udsagn, der er havnet på huden ved en tilfældighed. Ofte gemmer der sig en historie af stor betydning for indehaveren.

Det kan være en sjov, spændende, trist, rørende eller tragisk historie, et minde, en påmindelse, en kærlighedserklæring eller noget helt femte.

Sådanne historier fortælles i serien Under Huden.

Har du en tatovering med en særlig betydning, som du gerne vil fortælle om, så skriv til journalist René Aunsbjerg Fogh på raf@ugeavisen.dk.

- Jeg fik svedture, psoriasisudbrud og hold i nakken uden nogen særlig grund. Det var små alarmer, som jeg ikke bed mærke i dengang, fordi jeg var så glad for mit arbejde. Jeg husker særligt, at min datter en dag kom hjem med en fin tegning af en rød blomst, men blomsten virkede bizar og farlig for mig, og det var en af de første tegn, jeg bed mærke i, hvor jeg tænkte, at noget var galt. Det var som om, at den røde farve satte gang i en masse alarmer og tvangstanker omkring, at jeg ville komme til at skade mig selv eller mine børn, beretter hun og tilføjer at den ferie, hun og hendes daværende mand efterfølgende tog på, endte med at være det, der fik bægeret til at flyde over.

Michelle er på vej op af det sorte hul, hun endte i for tre år siden og tager stadig piller. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Da min eksmand og jeg en aften stille og roligt sad og snakkede om vasketøj, hvor bakterierne skulle "slås ihjel", triggede de ord et eller andet i mig. Det virkede som om, at jeg fik en følelse af angst uden at vide, hvad det indebar. Dagen efter følte jeg, at der var noget galt i min hjerne, som om at jeg kunne fornemme en svulst, så jeg fik lavet en aftale med min læge til, vi kom hjem. Da jeg fik forklaret, hvordan jeg havde det, sagde lægen meget hurtigt, at jeg havde stress, men den købte jeg ikke rigtig, fortæller Michelle Tinglef.

Hun tilføjer, at angstfølelsen kom så snart, hun så farven rød - for det mindede om død og drab, og at det var noget, hun skulle til at begå - ligesom ord som drab i sange og tv også triggede hende. Derfor undgik hun alt, der hed musik og tv i en periode, ligesom hun gemte køkkenknivene for sig selv.

Annonce

Frivillig indlæggelse på psykiatrisk

Efter mødet med lægen, blev Michelle sygemeldt i 14 dage i første omgang, og det fik hendes verden til bryde sammen. Hun følte ikke, at hun kunne leve op til sit ansvar som mor eller som arbejdstager

- Angsten, symptomer, som mindede om PTSD, og mareridt om flugten fra livet fortsatte hver nat. Jeg kunne ikke noget, og selv om jeg havde en klar lyst til at leve, så var jeg bange for at miste kontrollen over mig selv og ende med at begå selvmord. Jeg var også bange for at yde fatal skade på mine børn, selv om jeg godt vidste, at det aldrig nogensinde ville komme til at ske i realiteten, fortæller Michelle Tinglef, der efter et par måneder - i maj 2019 - helt frivilligt ringede til psykiatrisk afdeling på Vejle Sygehus.

Michelle arbejdede så hårdt, at hun endte med gå ned med stress. Det blev efterfulgt at angst, og ocd, ligesom hun trods stor forståelse fra sin arbejdsgiver blev opsagt fra sit drømmejob. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Jeg var så bange for at dø, at jeg næsten døde af det. Så det endte med en frivillig indlæggelse, og det bedste ved det var, at jeg vidste, at her kunne jeg ikke gøre skade på mig selv. Jeg begyndte at mærke en tryghed, og da jeg blev udskrevet, holdt de kontakt til mig ligesom jeg begyndte at få medicin.

- Det værste var, at jeg plejer at have et så lyst sind, og så kunne jeg pludselig se for mig selv, hvordan jeg gjorde dødelig skade på mine børn, beretter hun.

Annonce

Langsom bedring

På dette tidspunkt i livet var Michelle selvsagt nede i et dybt sort hul. Hendes mor og nye kæreste var uvurderlige støtter, men det var i høj grad den kognitive terapi fra en Aarhus-baseret terapeut, der gjorde en forskel.

- Han spurgte mig på et tidspunkt, om jeg var den kreative type, og det måtte jeg indrømme, at jeg var. Dertil forklarede han mig, at folk med kreative hjerner ofte ser ting voldsommere og mere billedligt end andre. Samtidig satte han også ord på min frygt omkring at gøre skade på mig selv og mine børn ved at spørge, om jeg drømte om at blive lottomillionær. Det gjorde jeg, men det var jo ikke sket, så hvorfor skulle drømmene og tankerne om alt det slemme gå i opfyldelse, ræsonnerede han over for mig.

- På den måde begyndte jeg at mærke en bedring, men jeg vidste også godt, at jeg stadig var langt fra at være kureret. Så den dag i dag får jeg stadig medicin, og jeg ved, at jeg aldrig kommer tilbage til at arbejde fuld tid. Jeg har fået en bevilling fra kommunen om, at jeg skal kunne tage det fuldstændig roligt de kommende år, fortæller hun.

Annonce

Vil være noget for andre

For at komme op af det dybe sorte hul ynder Michelle at skubbe det tredje ben på staffeliet ud, dyppe penslen i malingen og lade sig selv synke ind til et sted, der er godt for hende. Alternativt kan hun sidde med en iPad og sin Apple-pen og lade tankerne flyde og de tilfældige kruseduller danne sig på skærmen. Det var her, hun tegnede de streger, der nu er blevet til hendes tatovering på armen, som hun selv kalder for en krusedullehjerne.

- Når jeg ser på den, tænker jeg på, hvor hård en kamp jeg har været igennem. Oplevelsen med det hele har været grim og derfor måtte tatoveringen også gerne være det. Det er også lidt sjovt, at tatovøren ikke kunne se, hvad det skulle forestille, og jeg derfor måtte forklare hende, at det var en krusedullehjerne, siger hun.

- Jeg tror også, at det har hjulpet mig, at jeg altid har været åben omkring mine tanker og min frygt.

Hun forklarer, at stressen har været triggeren til det hele, og ocd'en er en belastningsreaktion af stressen. De foregående tre år har lært hende en masse om, hvem hun selv er, at hun skal passe bedre på sig selv, og at alt ikke behøver at være så pænt og perfekt.

Hun har det som sagt væsentligt bedre i dag, men er ikke i mål endnu.

- Målet for mig er at blive medicinfri, og alle mine katastrofetanker og angst for døden forsvinder. Heldigvis har jeg ikke mine mareridt hver nat, men måske kun hver fjerde nat, og det giver mig overskud til at rumme mere. Jeg ved, at jeg skal have det godt for at kunne give noget til andre. Og jeg vil gerne føle igen, at jeg er tilstrækkelig over for andre, siger Michelle Tinglef.

Michelle siger, at hendes tatovering forestiller en krusedulle hjerne, som symboliserer og manifesterer det, hun har været igennem de seneste tre år. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Ugeavisen Kolding

Mild pengeregn over beboerne i 19 bydele i Kolding: Se her hvem der får del i årets pulje

Annonce
Ugeavisen Kolding

Pengeregn over lokale foreninger og ildsjæle: Løvens Hule-arrangement på Posthuset var en succes

Annonce
Ugeavisen Kolding

Ka' du li' is - så har Ugeavisen brug for dig!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Udvider med 350 kvadratmeter og 5000 varenumre: Forhandler af autoudstyr flytter i nye lokaler på Vejlevej

Ugeavisen Kolding

Lokal taekwondo-kæmper hev guldet hjem

Ugeavisen Kolding

Håndboldspillere serverer is i lokal isbutik

Ugeavisen Kolding

Hansen Seest holder åbent hus

Ugeavisen Kolding

Ny udstilling i Nicolai Gården

Ugeavisen Kolding

Skole OL i Seest Idrætspark

Ugeavisen Kolding

Bæredygtighedshuset holder 1-års fødselsdag

Ugeavisen Kolding

Nyt udendørsbassin i SlotssøBadet

Ugeavisen Kolding

Marcus modtog medalje foran Dronning Margrethe

Ugeavisen Kolding

Anja kokkererer og står bag disken i madforretning på 27. år: Drikker et par kander kaffe og mange dåsecolaer hver dag

Ugeavisen Kolding

Forretningen blomstrer for millioner hos lavpris-havecenter: Bedste resultat nogensinde

Ugeavisen Kolding

Nanna sælger rideudstyr og kæledyrsfoder: - Det er bare fedt at leve af det, jeg brænder for

Annonce