Annonce
Ugeavisen Kolding

Million til samarbejde: Design, håndværk og lokalhistorie skal tættere på borgerne

Rune Lundberg er direktør for Museum Kolding. Han glæder sig til et tæt samarbejde med Designskolen Kolding. Privatfoto

Kolding: Designskolen Kolding og Museum Kolding får støtte til sammen at udvikle visionen om at gøre Kolding til kultur- og designby. Kommunen har afsat en million kroner, så de to institutioner over de næste to år kan arbejde sammen om at bringe lokalhistorie, håndværk og design tættere på borgerne og dermed gøre Koldings vision om at være en designby mere nærværende.

- Netop i Kolding smelter håndværk og design sammen og indgår som en del af byens dna. Det er en del af lokalhistorien og derfor et naturligt afsæt for det nye Museum Kolding. Ikke mindst museets omfattende sølvsamling ser jeg som et helt naturlig genstandsfelt at få aktiveret og bragt i spil i forhold til de unge designstuderende, siger direktør for Museum Kolding, Rune Lundberg i en pressemeddelelse.

Det nye samarbejde åbner op for at eksperimentere og afprøve helt nye udstillingsformater og måder at formidle designprocesser og lokalhistorie. Hvad der konkret kommer ud af pengene er endnu for tidligt at sige, men det handler om at skabe nye mødesteder i byen, lave levende værksteder og engagere byens borgere, når det gælder æstetik, lokalhistorie og design.

Annonce

- Sammen vil vi være med til at understøtte kommunens designvision ved i fællesskab at undersøge og eksperimentere med måder at aktivere lokalhistorie, håndværk og design og ikke mindst forske i og udfolde historisk forankrede og visionære designeksperimenter, siger Lene Tanggaard, rektor for Designskolen Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce