Annonce
Ugeavisen Kolding

Mit favoritsted: - Jeg kan godt lide at være omfavnet af ånd

De store infoskærme på Kolding Bibliotek fortæller, hvad lokalerne bliver brugt til. De er for Carsten Borch et vidnesbyrd om et levende demokrati. Privatfoto
Carsten Borch er facilitator, forfatter og foredragsholder. Han skriver her om sit favoritsted i Kolding midtby, som ligger på Kolding Bibliotek.
Annonce
Annonce

Hvad er dit favoritsted i Kolding midtby?

Kolding Bibliotek, helt præcist foran de store infoskærme, der fortæller, hvad lokalerne bliver brugt til. De er for mig et vidnesbyrd om et levende demokrati. Jeg smiler altid, når jeg ser de skærme og tænker på alle de forskellige mennesker, der krydser spor i løbet af en dag.

Annonce

Hvorfor?

Flere gange om ugen besøger jeg Kolding Bibliotek. Jeg øger nemlig både min mentale adræthed, samt får indgydt mod ved at gå ind på biblioteket. Der er jeg omgivet af overvejelser. Du kan ikke skrive en bog, uden at have gjort dig et hav af overvejelser. Tænkt dig om. Den viden alene gør mig tryg. Jeg kan godt lide at være omfavnet af ånd. Faktisk har jeg taget den boglige del af den uddannelse, jeg ikke har, på biblioteker.

Bibliotekarer er nemlig ligesom sygeplejersker. De har udelukkende ét ønske: At hjælpe dig. Så da jeg som ganske ung besluttede mig for at klare mig gennem livet uden en formel uddannelse, forlod jeg mig på hjælp fra bibliotekarerne. De har ikke svigtet. Bøger, artikler og film er blevet skaffet hjem på enhver af mine indskydelser. Det har øget min mentale adræthed. Og jeg havde nok været mere indflydelsesrig, hvis jeg havde været lidt mindre indskydelsesrig, men det har været en skøn lang kærlighedsaffære, som stadig er varm.

Derudover står biblioteket for mig som demokratiets fælled. Her må alle græsse. Tænk, at nogle helt frivilligt opsøger ny viden, kundskaber og folk, de ikke forstår. Biblioteket er nemlig ikke kun mødested for idéer, men også mødested for mennesker, der tænker forskelligt, men som gerne vil optages i et større fællesskab.

Annonce

Hvem sender du stafetten videre til?

Jeg vil rigtig gerne høre om Mette Strømgaard Dalbys favoritsted. Jeg har kendt Mette, siden hun arbejdede på Trapholt for mange år siden. Nu er hun leder af Nicolai Kultur, og jeg er meget imponeret over hendes stærke evne til at kombinere kvalitet, udsyn og højt humør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce