Annonce
Ugeavisen Kolding

Mit Univers: Velkommen til mit univers...

Annette Gaardsted er klummeskribent i ugeavisens Mit Univers.
Annonce

Klokken slår tolv slag . Så er det nu. Kalenderen viser endelig 2017. Et helt nyt ubrugt år står til rådighed, og idéerne står allerede på spring klar til at blive realiseret. Jeg glæder mig.

Som forretningsdrivende i denne skønne by bliver jeg varm om hjertet, når jeg, som til årets første udsalgsdag, ser lutter glade ansigter hos kunder såvel som ansatte.

Under udsalget kunne et utrænet øje måske kategorisere stemningen som nær kaotisk, men virkeligheden er en ganske anden. Mine dygtige piger i butikken og på webshoppen spændte bæltet en ekstra tand og formåede, uden de større uheld (tøjstativet fik et nyt hjul og mannequinen blev klædt på igen), at få solgt ud af alle de 'gamle klude'.

Nu gælder det så 'næste kuld', som er vores forårskollektion... Hvert år ved denne tid kan jeg blive helt ekstatisk ved tanken om alt det nye lækre tøj, som bare venter på at få sin plads i butikken og i mine skabe. Eller, ikke det hele selvfølgelig. Det er altid et spil mellem købetrang, plads i garderoben og almindelig mådehold, når alle vi piger bliver præsenteret for det ene tøj-slaraffenland efter det andet. Nu kan vi pludselig ikke vente med at få købt noget HELT NYT forårstøj.

Det bliver ikke bedre til februar, når modemessen i Bellacentret løber af stablen. Vi er fem tøser fra butikken, som tager turen over broerne 1. til 3. februar for at gå på opdagelse i enhver kvindes tøj-paradis. Husk nu Annette, siger jeg til mig selv. Det er til butikkens efterårs- og vinterkollektion, du skal kigge. Ikke til dig selv. Du har tøj nok. Husk det nu. Husk det. Men måske er der plads til en enkelt jakke? Eller måske to? Det er hårdt at være forretningsdrivende i dag :-)

Det er altid et spil mellem købetrang, plads i garderoben og almindelig mådehold, når alle vi piger bliver præsenteret for det ene tøj-slaraffenland efter det andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce