Nr. Bjert: Fodboldspillerne i Nørre Bjært/Strandhuse IF, NBSIF, kan se frem til endnu flere sponsorkroner via sponsorsamarbejdet med energiselskabet OK. Fodboldafdelingen har nemlig udvidet aftalen med OK, der skal gøre forholdene endnu bedre for fodboldspillerne i klubben.
- Sponsoraftalen betyder, at vi kan give vores spillere bedre materialer og andre oplevelser, som der nu bliver råd til, fordi de lokale har valgt at støtte NBSIF Fodbold ved at tanke brændstof hos OK, siger formand i NBSIF Fodbold, Palle Uglebjerg.
Fodboldklubben, der er i rivende udvikling, har omkring 450 medlemmer. Sponsorkronerne skal gå til materialer samt som tilskud til holdture og stævner.
Aftalen indebærer, at man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Man skal bare melde sit OK-benzinkort til Nørre Bjært/Strandhuse IF Fodbolds sponsoraftale.
Med udvidelsen får klubben nu fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK.