Annonce
Ugeavisen Kolding

Natur- og Idrætsbørnehus anerkendes for deres arbejde med naturen

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus har fået det grønne og det blå flag af de Grønne Spirer og Friluftsrådet. Privatfoto.
Annonce

Stepping: Stepping Natur- og Idrætsbørnehus fejrede onsdag den 2. september tilegnelsen af det blå flag og det grønne flag fra de Grønne Spirer og Friluftsrådet, som man har arbejdet med siden opstarten af vuggestue og børnehave i august 2017.

Det Grønne Spirer-flag er en synlig anerkendelse af de institutioner og dagplejer, hvor børn og vokse er tættere på naturen omkring dem, mens det blå flag gives ud fra de samme kriterier, men her skal ansøgerne også inddrage de 18 grundbevægelser og nogle af Spring ud i Naturens samsemotoriske aktiviteter fra aktivitetskortene.

- Vi laver mange aktiviteter udfra den styrkede læreplan og naturen. Alt kan lade sig gøre i naturen, den er fuld af muligheder. Grønne Spirer fokuserer på udeliv, natur og miljø og en grøn og sund hverdagskultur i institutionen, fortæller daglige leder hos Stepping Natur- og Idrætsbørnehus, Mette Glumsø og fortsætter:

- Undersøgelser viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for indlæringsevne og for børns motorik. Naturens positive påvirkning starter tidligt. Kroppen og hjernen udvikles med rivende hast i de første tre leveår. Ingen indendørs redskaber kan erstatte de kropslige udfordringer og sanseoplevelser, som uderummet byder på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce