Annonce
Ugeavisen Kolding

Naturområde får ny parkeringsplads

Annonce

Lunderskov: Landmand Peter Hindbo har omlagt en del af sine jorde til natur med både overdrev og kratskov. For at forbedre adgangsforhold for gæster, har han anlagt en parkeringsplads – det har Hedeselskabet støttet med midler fra medlemspuljen.

For to år siden købte Peter Hindbo Asbølgaard ved Lunderskov. Godt 12 hektar af agerjorden ligger på en mark omgivet af overdrev, eng og skov. Dyrkningsforholdene førte til, at Peter Hindbo søgte Den Danske Naturfond om støtte til at omlægge til vedvarende natur. Sammen med Kolding Kommunes biologer har han siden lagt dræn og anlagt overdrev, minivådområde og to søer.

- Tilgangen til området er ved Truds Å i et dalområde med en hulvej dertil, og jeg havde en idé om at etablere en ordentlig parkeringsplads, der er stor nok til, at en bus kan vende. Det har vi fået nu. Der skal også opsættes to borde/bænkesæt og informationstavler, som Kolding Kommune vil sætte op. Samlet set betyder det, at gæster har bedre adgang til og kan få mere viden om området, fortæller Peter Hindbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce