Annonce
Ugeavisen Kolding

Nomineret til Årets Iværksætter i Kolding: Casper Edens tager det som et kæmpe klap på skulderen

- Jeg må have gjort noget rigtigt, og det er vildt fedt at være nomineret, lyder det fra 22-årige Casper Edens, der er nomineret som Årets Iværksætter 2015.

Han er nomineret til prisen som Årets Iværksætter 2015 i Kolding: 22-årige Casper Edens arbejder benhårdt for sin succes.

Annonce

Som blot 19-årig startede Casper Edens sin første virksomhed, Karat24. Han er ud af en guldsmede-familie og det lå derfor naturligt for ham at åbne en online guldsmed. I dag forhandler webshoppen smykker i både Danmark og Sverige og virksomheden har rundet en årlig omsætning på 1,2 mio. kr.

- Ikke nok med, at han driver sin egen forretning, så brænder Casper også for at tænde iværksætterilden hos unge. Han holder ofte foredrag på handelsskoler og folkeskoler samt er dommer ved iværksætterkonkurrencer for unge. Han har også været initiativtager til start af et netværk for unge iværksættere i Kolding og udviser i det hele taget en arbejdsomhed og ordentlighed, som er eksemplarisk. Han er en god rollemodel for andre unge, lyder det blandt andet i indstillingen fra dommerkomiteen.

Casper Edens er glad og overrasket over nomineringen.

- Jeg tager det som et kæmpe klap på skulderen og det kommer helt uventet, men jeg må have gjort noget rigtigt, og det er vildt fedt at være nomineret, lyder det fra den unge iværksætter.

Har startet online-bureau

I august startede han sin virksomhed nummer to. Den hedder Seo-service og tilbyder online markedsføring.

- Det kom ud af ren efterspørgsel, fordi folk gerne ville betale for min hjælp til markedsføre deres webshops online, fortæller Casper Edens.

Det går så godt for Seo-service, at den flytter i nye lokaler i Gråbrødregade i næste måned. Der er tre ansatte.

- Og vi er to i Karat24, så jeg har nok at se til og min erfaring er bare, at benhårdt arbejde betaler sig. Det er også derfor, man skal stemme på mig til Awardshow, fordi jeg kæmper for mine projekter, lyder det fra Casper Edens.

Kort om Casper


  • 22 år.

  • Bor i Kolding.

  • Har en HHX-eksamen og har læst entreprenørskab og innovation ved SDU.

  • Startede Karat24 for tre år siden.

  • Har en kæreste.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce