Annonce
Ugeavisen Kolding

Nu anlægges de nye mødesteder på Troldhedestien

Troldhedestien er en natursti på en del af den tidligere jernbanestrækning, der forbandt Kolding og Troldhede i Vestjylland. Privatbanen var i drift i årene 1917-1968 og blev især brugt til at fragte brunkul fra Vest- og Midtjylland til østkysten. Foto: Kolding Kommune.
Anlægget af de nye faciliteter langs den gamle jernbanestrækning mellem Kolding og Ferup er begyndt. De nye stationer forventes klar til marts.
Annonce

Kolding: Nu begynder Kolding Kommunens entreprenører at anlægge de nye faciliteter langs en del af den gamle jernbanestrækning mellem Kolding og Ferup.

Målet er at skabe mødesteder og friluftaktiviteter for alle på Troldhedestien. Til marts ventes de nye stationer at stå klar med blandt andet madpakkehus, handicapegnede sheltere, skovterrasse og klatreland.

- Det har været en lang proces, blandt andet fordi vi har bestræbt os på at inddrage en bred vifte af borgere for at blive klare på deres behov, ønsker og drømme i forhold til Troldhedestien som mødested for alle. Men nu er planerne på plads, opgaverne har været i udbud, og entreprenørerne tripper for at komme i gang, fortæller Birgitte Kragh, formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.

Annonce

De tre stationer

I alt etableres der tre stationer langs den gamle jernbanestrækning med støtte fra Realdania, Lokale- og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Kolding Kommune.

Ved Dybvadbro Station, som kommunens entreprenører så småt er gået i gang med, opføres et madpakkehus med udekøkken og bålsteder, boardwalk ude i rørbevoksningen med seks sheltere og fiskeplateau. Endelig udvides den eksisterende p-plads.


Men nu er planerne på plads, opgaverne har været i udbud, og entreprenørerne tripper for at komme i gang.

Birgitte Kragh


Rundt om Bramdrupdam Dam etableres et stiforløb med opholdsplateau ud til søen. Der kommer også handicapparkering, cykelstativ, toiletbygning, overdække mod vind og vejr, bænke og adgang til el og vand. Stationen får også et udendørs opholdsrum.

Ved Skovløberhuset bygges en skovterrasse i udkanten af engen til afslapning og hygge. Der kommer også toiletbygning, overdække mod vind og vejr, bænke og adgang til el og vand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce