Annonce
Ugeavisen Kolding

Nu bliver der kortere vej til behandling af akut tandpine: Ny tandlægevagt åbner i Kolding

Tandlægevagten i Kolding kommer til at ligge på Kolding Sygehus. Arkivfoto: Lars Rasborg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Sønderjyder og beboere i Trekantområdet får fremover kortere vej til akut tandlægebehandling i weekender og på helligdage. I dag skal man til enten Esbjerg eller Odense for at få tandlægehjælp uden for normal åbningstid, men i det nye år åbner der også tandlægevagt i Kolding og Sønderborg.
Annonce

Kolding: Koldingenserne får fremover kortere vej til akut tandlægebehandling i weekender og på helligdage. Der åbner nemlig en tandlægevagt i Kolding i det nye år. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Den nye tandlægevagt er fornyligt blevet vedtaget af Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen og forventes endelig godkendt af regionsrådet i starten af det nye år.

Hidtil har der kun været tandlægevag i Esbjerg og Odense, og det har betydet lang transport for koldingensere, der er blevet ramt af den ubelejlige tandpine i weekenderne eller på helligdage. Derfor udvider Region Syddanmark tandlægevagten, så det fremover også bliver muligt at få akut tandlægehjælp uden for normal behandlingstid.

Annonce

Tilgodeser syddanskere

Region Syddanmark har drevet tandlægevagt siden december 2006 og har oplevet en stigende tilgang af patienter særligt de seneste par år. Regionen forventer, at den udvikling fortsætter.

Regionen har dog kunnet konstatere en skævhed i fordelingen af de patienter, som benytter tilbuddet om tandlægevagt. Ikke overraskende benytter flest patienter fra Fyn samt Esbjerg og omegn tandlægevagten, fremgår det af pressemeddelelsen.

Derfor glæder det også formanden for udvalget for det nære sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), at regionen fremover også kan tilgodese syddanskere i Trekantområdet og det sønderjyske, når det gælder akut tandlægebehandling. De sønderjyske patienter får nemlig en tandlægevagt i Sønderborg.

- Det er vigtigt for mig, at syddanskerne har så lige adgang til akut behandling, som muligt. Skævheden i, hvem der benytter tandlægevagten, tyder på, at nogle undlader at søge behandling, fordi de synes, der er for langt til den nærmeste klinik og ikke har ressourcerne til at komme dertil. Det får vi forhåbentlig lavet om på nu, og det glæder mig, siger Bo Libergren i pressemeddelelsen.

De to nye tandlægevagter kommer til at ligge på Sygehus Lillebælt i Kolding og på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg og først på året 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce