Annonce
Ugeavisen Kolding

Nu bliver Tombolapladsen igen en grøn oase

Sådan så det ud, da den midlertidige nåletræsskov spredte hygge og glæde i midtbyen. Lige nu er pladsen tilbage i sin oprindelige form som et forblæst hjørne i gågaderne - men det er snart et overstået kapitel. Arkivfoto: PR-foto
Årets pulje til udvikling af Kolding bymidte skal investeres i Tombolapladsen. Måske bliver arbejdet fremskyndet for at gøre bymidten mere hyggelig at vende tilbage til efter coronakrisen.
Annonce

Kolding: Nu får Koldings midtby snart en ny oase med plads til ophold og leg.

Politikerne i byrådets teknik- og klimaudvalg har besluttet, at årets pulje til udvikling af bymidten skal investeres i, at Tombolapladsen ved Rendebanen skal genskabes som et grøn åndehul med plads til leg.

Puljen er på to millioner kroner, efter at den blev beskåret med en million kroner i forbindelse med sidste års økonomiske hestekur i kommunen.

Vi har fokus på, at vi vil fremrykke alt, hvad vi kan fremrykke, mens coronakrisen raser.

Jakob Ville (V), formand for teknik- og klimaudvalget.

Annonce

En skrædder

Politikerne har haft fire forskellige projekter at vælge imellem: Banegårdpladsen, Borchs Gård, Ny Vestertorv - og så altså Tombolapladsen.

- I stedet for at sprede pengene ud over flere projekter, så har vi valgt at gøre én ting ordentligt, og to millioner kroner forslår jo som en skrædder i helvede i Borchs Gård, siger udvalgsformand Jakob Ville (V).

Det skabte også meget debat og kritik, da den tidligere installation med en nåleskov blev fjernet fra Tombolapladsen.

- Men det var en midlertidig installation, som skulle væk igen. Nu vil vi have noget permanent. Vi har sagt, at vi ønsker noget grønt med plads til leg, og vi har bedt om, at der bliver tænkt noget identitet ind i projektet - for eksempel om Koldings historie, siger Jakob Ville.

Annonce

Vil fremrykke alt

Planen har indtil nu været, at den endelige udformning af en ny Tombolaplads skulle findes gennem en designproces med involvering af borgere og også studerende fra Designskolen og Syddansk Universitet.

- Men vi har fokus på, at vi vil fremrykke alt, hvad vi kan fremrykke, mens coronakrisen raser. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at speede projekter op, så der er arbejde til håndværkerne, og så midtbyen bliver mere attraktiv at vende tilbage til, siger Jakob Ville.

Derfor vil kommunen nu undersøge, om og hvordan involveringsarbejdet kan forløbe på en anden måde, så den nye Tombolaplads kan være klar til forsommeren, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce