Annonce
Ugeavisen Kolding

Nu kan du komme på hemmelig mission i byens gader: Virksomhed tilbyder udendørs escape rooms i Kolding

Pil Hibiscus Knudsen står sammen med sin mand Lasse bag City Escape, og de to har også fysiske escape rooms i Esbjerg. I Kolding bliver alle grupper sendt af sted fra Låsbybanke med en kuffert over skulderen og en iPad i hånden, og det er ligeledes her, missionen igen ender efter to timer rundt i Koldings gader. Her har man så mulighed for at få oplyst løsningerne på opgaverne, hvis man ikke selv nåede frem til dem undervejs. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
City Escape har netop i forrige weekend lanceret konceptet med udendørs escape rooms i Kolding. Her er det muligt at prøve kræfter med at løse en hemmelig mission rundt i byens gader.

Kolding: Terrororganisationen Spider Tech har sluppet en virus fri i Koldings drikkevand. I er bevæbnet med en spionkuffert med alt fra en UV-lampe til hemmelige kort, og I har en iPad mellem hænderne som eneste kontakt til omverdenen. I hjørnet på den tikker et ur ned fra to timer. Den tid, I har til at stoppe den ondsindede virus, inden den hjernevasker alle borgere i byen.

Dette er Operation Mindfall. Stol på ingen undervejs.

Det er i grove træk beskrivelsen af et nyt tilbud fra City Escape, som arrangerer udendørs såkaldte escape rooms, og som netop i forrige weekend er lanceret i Kolding.

Annonce

- Det hele er heldigvis fiktion, men det går ud på, at man sammen med en gruppe venner eller kollegaer arbejder sammen for at løse en række opgaver, som så i sidste ende betyder, at man enten løser eller fejler sin mission. Jo hurtigere man løser opgaverne, jo flere point får man, siger Pil Hibiscus Knudsen, som sammen med sin mand Lasse ejer City Escape og også har fysiske escape rooms i Esbjerg.

Hun står på Låsbybanke, hvor alle grupper i Kolding også bliver sendt af sted fra. Inden man bliver sluppet løs på den to timer lange mission rundt i gaderne, får man en kort introduktion via iPad'en, hvor man også bliver instrueret i, at man har mulighed for at få hjælp undervejs.

- Men det koster. Alt efter hvor meget hjælp man har brug for, så får man færre point, når man løser opgaven, så det er også med at være strategisk. Vi har også en del, som løber mellem posterne, fordi der er tid at hente, siger Pil Hibiscus Knudsen grinende.

Derfor Kolding

Ruten, som grupperne bliver sendt ud på, er cirka 2,5 kilometer lang, og krydser på tværs af midtbyen i Kolding, hvor blandt andet Koldinghus, statuer og andre ting i gadebilledet er nogle af de centrale omdrejningspunkter.

- Kolding er en ældre by og har en spændende bymidte, hvor der er noget at kigge på, når man bevæger sig rundt. Derfor er det også en af de byer, hvor vi har haft mange muligheder for at tilpasse spillet til omgivelserne, siger Pil Hibiscus Knudsen og forklarer videre:

- Det kan eksempelvis være, at man skal finde nogle romertal på en facade, som man så skal oversætte til tal, som skal bruges til en kode i spillet, siger hun.

Det er denne kuffert, man får udleveret, når missionen starter. I den finder man diverse remedier, som man skal bruge undervejs i spillet, blandt andet en UV-lygte, små flasker med diverse væsker og kort. "Folk går meget op i det. Vi har blandt andet måttet sige til deltagere, at der ikke er noget gemt inde i kuglepennen, fordi vi simpelthen har oplevet, at flere har skilt den fuldstændig fra hinanden, fordi de troede, at den havde noget med missionen at gøre. Men det er altså bare en kuglepen," siger Pil Hibiscus Knudsen. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen

Særligt under corona har City Escape oplevet en stigende efterspørgsel, og derfor er Kolding også blot seneste skud på stammen, mens Horsens følger efter i de kommende uger som lokation nummer syv.

- Det er en god måde at komme ud og være sammen på, særligt som det er lige nu, hvor det er en fordel, at det hele foregår udenfor, siger Pil.

Foruden spillet Mindfall, som der også er en efterfølger på vej til, så har City Escape lige nu også et spil, hvor man er på jagt efter Albert Einsteins sidste hemmelighed, og så er der flere på tegnebrættet, som parret selv udvikler.

Man kan læse mere på hjemmesiden www.cityescape.dk.


Kolding er en ældre by og har en spændende bymidte, hvor der er noget at kigge på, når man bevæger sig rundt. Derfor er det også en af de byer, hvor vi har haft mange muligheder for at tilpasse spillet til omgivelserne.


Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Galleri Leander vender tilbage til Østergade

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Stenderupskovene indtages af 400 cyklister

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Nu kommer der igen liv i det gamle posthus: Mylder af små sociale virksomheder rykker ind

Ugeavisen Kolding

Brændkjærhallen bobler med aktiviteter

Ugeavisen Kolding

Teaterforening viser skandaleskabende drama

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kom med Heidi indenfor i Julemandens Hus

Ugeavisen Kolding

BSB Industry opruster med project manager

Ugeavisen Kolding

140 bæredygtige juletræer har fundet vej til gågaden: Vi ved godt, at de deler vandene

Ugeavisen Kolding

Stort kreativt julemarked finder sted i Parkhallen i weekenden

Ugeavisen Kolding

Borgerskabt kunstværk udstilles på Trapholt

Ugeavisen Kolding

Børn og deres tegninger kan blive en del af lysfestivalen

Ugeavisen Kolding

Restaurant i Christiansfeld må lukke efter coronasmitte: Indehaver håber på genåbning op til travl julemåned

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Kejserbusk på fremmed grund

Ugeavisen Kolding

Rigmor kan fejre sin 100 års fødselsdag: Nu er det vist også på tide, at jeg kommer på plejehjem

Ugeavisen Kolding

Rune Nautrup genoptager fodboldkarrieren i lokal klub

Ugeavisen Kolding

Klumme: Sammen designer vi byrådet

Ugeavisen Kolding

Storcenter klar til anderledes black friday med varemangel og corona

Ugeavisen Kolding

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Ugeavisen Kolding

89-årig Kaj kom med 10.000 kr. til klovnene

Ugeavisen Kolding

I Kolding starter black friday ekstra tidligt i år

Ugeavisen Kolding

Lokal rallykører kåret til årets talent

Ugeavisen Kolding

Til bords med de kongelige: Rosenborg tømmes for Flora Danica-porcelæn, som sendes til Kolding

Ugeavisen Kolding

Slotssøbadet genbruger brugt brusevand - kan reducere energiudgifterne med 20 procent

Annonce