Annonce
Ugeavisen Kolding

Ny 500 kvadratmeter stor legetøjsbutik har slået dørene op i Kolding Storcenter

Det er søskendeparret Charlotte og Christian Vejby fra Frederikshavn, der står bag den nye butik i Kolding Storcenter. De startede Kids Coolshop-kæden i 2017 som et samarbejde med den kendte webshop Coolshop.dk. Foruden den nye butik i Kolding har de seks andre, mens resten af kæden drives som et franchise-koncept af selvstændige legetøjs-købmænd, som tilpasser deres sortiment, så det passer til efterspørgslen i det specifikke lokalområde. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Onsdag markerede store genåbningsdag for butikkerne i Kolding Storcenter. Heriblandt også den nye legetøjsbutik på matriklen, Kids Coolshop, som allerede i slutningen af november annoncerede sin ankomst til centret.

Kolding: Onsdag kunne søskendeparret Charlotte og Christian Vejby endelig slå dørene op til Kolding Storcenters nye 500 kvadratmeter store legetøjsbutik Kids Coolshop i lokalerne ved siden af Name It.

Det var egentlig planen, at butikken skulle have første åbningsdag den 25. marts, men coronarestriktionerne fik det udskudt.

- Men det har egentlig bare betydet, at vi har kunnet gå og hygge os lidt med at få bygget butikken op og få alle varerne ind på hylderne, men det er nu også dejligt, at vi endelig kan åbne officielt, siger Christian Vejby.

Annonce

Den seneste uge er gået med at få givet de fem nye faste medarbejdere en introduktion til de mange forskellige produkter på hylderne, som særligt henvender sig til børn fra 0-12 år, men der er også kendte mærker som LEGO til de lidt større børn.

- Vi går virkelig meget op i at tilbyde det, som kunderne efterspørger, så vi har ofte mange nye ting på hylderne. Samtidig vil vi også gerne have et meget alsidigt og anderledes udvalg af legetøj. Lige nu er noget af det mest populære eksempelvis det her, siger Christian Vejby og griber fat i en lille plade fyldt med små bobler i forskellige nuancer:

- Det siger måske ikke voksne så meget, men børn er vilde med det lige nu, fordi det er populært på Tik-Tok. Det går egentlig bare ud på, at man trykker de her små bobler ned, ligesom man vil gøre det med bobleplast, forklarer han.

Begrænsede forventninger

De første par kunder stod i kø allerede inden klokken slog 10.00, og der gik da heller ikke mange minutter, før de første varer var bippet ind ved disken. Indehaverne har dog med vilje ikke gjort det store væsen af sig til trods for, at det er første officielle åbningsdag.

- Det synes vi ikke, at vi kan, når situationen med corona er, som den er, så nu har vi stille og roligt åbnet dørene, uden alt for meget larm, siger Christian Vejby.

Både store og små lagde vejen forbi Kids Coolshop på den første officielle åbningsdag, som egentlig skulle have været den 25. marts. Søskendeparret Charlotte og Christian Vejby annoncerede tilbage i slutningen af november, at de ville åbne butik. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen

Derfor har søskendeparret heller ikke skruet for højt op for forventningerne til de første åbningsdage i storcentret.

- Vi ved jo ikke rigtig, hvad vi skal regne med, men vi har valgt placeringen i Kolding Storcenter, fordi der er et stort flow af kunder, og det skulle da gerne være sådan, at hvis man som barn kommer ind i centret, så skal man også forbi vores butik, siger Christian Vejby.

På hylderne i Kids Coolshop finder man særligt legetøj til de 0-12-årige, men man finder også varer af kendte mærker såsom LEGO, som henvender sig til lidt ældre børn. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
"Og så skal du huske at sige, hvad det samlede beløb bliver, og så skal du trykke der," lød det ved kassen i butikken, hvor det også var nyt for de fem medarbejdere, som de seneste dage har arbejdet på at gøre sig bekendte med de mange forskellige produkter og få Kids Coolshop helt klar til åbningsdagen. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Foto: Mathilde Nygaard Jespersen


Men det har egentlig bare betydet, at vi har kunnet gå og hygge os lidt med at få bygget butikken op og få alle varerne ind på hylderne, men det er nu også dejligt, at vi endelig kan åbne officielt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce