Kolding: Eea Haldan Vestergaard (V) har overtaget formandsposten for Naturpark Lillebælt i 2021, hvor hun for anden gang skal stå i spidsen for samarbejdet mellem kommunerne i Kolding, Middelfart og Fredericia.
Hvert år skiftes kommunerne til at have formandsrollen. Eea Haldan Vestergaard sidder som repræsentant for Kolding Byråd i naturparkens forretningsudvalg.
- Da vi begyndte for tre år siden, var det hele meget nyt. Vi skulle definere naturparken og sætte handlinger i gang. Nu har vi indsamlet over 18 millioner kr. til forbedringer af havmiljøet, til forskning, til formidling og friluftsliv og er godt i gang med mange konkrete projekter. Jeg synes, at vi er nået langt, siger Eea Haldan Vestergaard.
Vi gør noget på mange fronter
Samarbejdet med borgere, virksomheder, forskere og foreninger er en helt afgørende faktor for at udvikle naturparken, mener Eea Haldan Vestergaard. Tre gange om året mødes de forskellige interessenter i naturparkrådet for at drøfte aktuelle emner og naturparkens virke.
Eea Haldan VestergaardDer er store muligheder for at investere klogt i lokale forbedringer, bare vi prioriterer det.
Til årets nytårskur satte naturparken fokus på de nuværende indsatser for et bedre havmiljø.
- På nytårskuren fik vi et overblik over alle indsatserne, for eksempel at mindske kvælstof- og fosforudledninger til Lillebælt via vådområdeprojekter. Der er store muligheder for at investere klogt i lokale forbedringer, bare vi prioriterer det, siger Eea Haldan Vestergaard.