Annonce
Ugeavisen Kolding

Ny skønhedsklinik i Kolding: Sara elsker at gøre folk glade

Sara Al Saadi har altid gået meget op i sit udseende og har længe drømt om at åbne sin egen skønhedsklinik. Nu har hun startet Doll Studio i Låsbygade 13. Foto: Steffen Nielsen
22-årige Sara Al Saadi har åbnet skønhedsklinikken Doll Studio i Låsbygade.
Annonce

Kolding: Lige siden gymnasietiden har 22-årige Sara Al Saadi vidst, at hun på et eller andet tidspunkt skulle arbejde med skønhed.

- Jeg har altid gået meget op i mig selv og i hvordan jeg ser ud med lange vipper, flot kulør, flot hår og så videre. Dengang blev det nok set som lidt dullet, men nu er der mange, der har fået øjnene op for det, forklarer hun.

Efter gymnasiet besluttede Sara dog at tage en uddannelse som socialrådgiver og udskyde drømmen om at få sin egen skønhedsklinik.

- Jeg tænkte, at det var for tidligt at blive selvstændig, når man er så ung, fortæller hun, men har nu taget springet og åbnet Doll Studio i Låsbygade 13.


Jeg elsker at arbejde med mennesker og hjælpe andre, og det ser jeg det også som, at jeg gør i det her. Jeg gør folk glade og giver dem selvtillid.

Sara Al Saadi


Det endelige skub fik hun i forbindelse med coronanedlukningen, som betød, at hun ikke skulle møde på sin uddannelse. I stedet brugte hun tiden på at tage en stribe kurser inden for blandt andet hår-extension, vippe-extension og voksbehandling.

Annonce

Kan bruge sin uddannelse

Selvom hun nu er selvstændig med egen skønhedsklinik, så er det Sara Al Saadis plan at gøre studiet færdig. Efter sommerferien skal hun i gang med at skrive sin afsluttende opgave, og derefter kan hun kalde sig socialrådgiver. Og selvom det ikke er en titel, hun har tænkt sig at gøre brug af foreløbigt, så mener Sara, at hun kan få stor gavn af sin uddannelse.

- Der kommer mange typer her, og vi har lært meget på studiet om kommunikation med forskellige mennesker, så de føler sig trygge og velkomne, forklarer Sara, som også ser flere lighedspunkter mellem arbejdet som socialrådgiver og i skønhedsklinikken.

- Jeg elsker at arbejde med mennesker og hjælpe andre, og det ser jeg det også som, at jeg gør i det her. Jeg gør folk glade og giver dem selvtillid.

Sara Al Saadi

22-årige Sara Al Saadi fra Kolding er i gang med at færdiggøre sin bachelor som socialrådgiver.

I uge 29 åbnede hun skønhedsklinikken Doll Studio i Låsbygade 13.

Klinikken har i første omgang åbent i hverdage fra 10 til 20 og i weekender efter aftale. Se mere på www.instagram.com/doll_studio_professional

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce