Annonce
Ugeavisen Kolding

Nye corona-krav udløste bunker af aflysninger hos restauratør

Efter statsministerens pressemøde fredag var der telefonstorm hos Bror Ditlev og Volkerts Fylke, hvor kunderne aflyste bookinger, fortæller restauratør Rasmus Vemmelund. Arkivfoto: Louise Lauritsen
Aflysningerne strømmede ind hos restauranten Bror Ditlev, og de store fester på Volkerts Fylke er også ramt efter de seneste stramninger, lyder det fra restauratør Rasmus Vemmelund.
Annonce

Kolding: Der gik ikke lang tid efter statsministerens pressemøde fredag var færdigt, før aflysningerne til restaurantbesøg strømmede ind hos Bror Ditlev.

Meldingen om at restauranter, barer og caféer i hele landet nu skal lukke klokken 22 udløste en telefonstorm, fortæller Rasmus Vemmelund, der også står bag selskabslokalerne Volkerts Fylke.

- Telefonen bimlede og bamlede i går (fredag, red.), og halvdelen af vores bookinger på Bror Ditlev blev aflyst. Og i forhold til selskaberne har vi nu fået aflyst seks selskaber, der skulle afvikles inden for de næste 14 dage, siger Rasmus Vemmelund.

Restauranten er klar med mundbind i dag, og de forkortede åbningstider er ikke det største problem.

- Det med mundbind og at vi skal lukke 22.00, det er ikke noget problem. For mig at se så er det store problem, at folk er bange for at tage ud og derfor aflyser. Når du kommer hos os, så sidder du stort set ned til du går hjem, så det er trygt. Og i forhold til selskaberne så er de lidt uklare formuleringer fra statsministeren mildest talt uheldige, siger Rasmus Vemmelund.

Regeringens beslutning tidligere på ugen om at åbningstiden skrumpede i København var medvirkende til, at restauratøren i Kolding mistede 700 kuverter hen over efteråret, lyder hans vurdering. Fredag blev forsamlingsforbuddet så sænket til 50 personer.


Det med mundbind og at vi skal lukke 22.00, det er ikke noget problem. For mig at se så er det store problem, at folk er bange for at tage ud og derfor aflyser.

Rasmus Vemmelund, restauratør


- Jeg kan sådan set godt forstå, at folk aflyser de større arrangementer, hvis de er utrygge. Men vi har allerede skubbet mange af selskaberne. Og nu bliver de skubbet igen, siger Rasmus Vemmelund.

Det er dog primært de helt store selskaber, der bliver aflyst, mens blandt andet konfirmationer bliver gennemført.

Annonce

Ikke store betydning

Rasmus Vemmelunds kollega på A Hereford Beefstouw er dog lidt mere optimistisk. De nye regler om mundbind og åbningstiderne vil ikke gøre den store forskel, lyder det fra restauratør Ruben Bech.

- Det med mundbind finder vi ud af, og kunderne kommer bare lidt tidligere. Men mine kollegaer i branchen, der lever af nattelivet, der vil det ramme. Ingen tvivl om det. Og mine kollegaer der kører fester som konfirmationer og bryllupper, de er også ramt. Men for os som a la carte-restaurant, der får det ikke stor betydning, siger Ruben Bech.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce