Kolding: Store dele af gågadesystemet i Kolding er ved at få installeret ledelinjer i belægningen, så blinde og svagtseende selv kan finde vej og gå en tur i den gamle bykerne.
Ledelinjerne består af fliser på 30 gange 30 cm, som har en særlig overflade med riller og knopper, som de blinde kan følge med deres blindestokke. Samtidig har fliserne en lidt anden nuance end den øvrige belægning, så også svagtseende, der ikke benytter blindestok, kan følge linjerne.
John Arne SørensenDet vil give blinde og svagtseende en frihed til selv at bevæge sig rundt i midtbyen.
Ledelinjerne vil gå fra Banegårdspladsen, Jernbanegade, Slotsgade, Østergade, Helligkorsgade, Søndergade og via Bredgade til Nytorv, hvor kommunens nye borgerservice kommer til at ligge.
- Vi har forsøgt at imødekommende ønsket fra handicaprådet om en sammenhængende strækning. Samtidig har vi naturligvis haft fokus på, at der skal være ledelinjer til nogle af de større offentlige funktioner, som for eksempel Borgerservice og banegården, oplyser landskabsarkitekt hos Kolding Kommune, Thomas Thinghuus.
Ledelinjer giver frihed
Formanden for handicaprådet, John Arne Sørensen, er glad for, at tilgængeligheden i midtbyen øges med de nye ledelinjer.
- Det vil give blinde og svagtseende en frihed til selv at bevæge sig rundt i midtbyen. Det betyder utroligt meget for disse grupper, som ellers skal have hjælp, når de skal ud at gå, siger han.