Annonce
Ugeavisen Kolding

Nyt Kolding-firma damper din bil

Det tager cirka to timer at gøre en lille bil ren både inde og ude. Først støvsuges bilen, derefter dampes den og til slut støvsuges den igen. Foto: Marie Prangsgaard Helms
Steamfresh er navnet på en ny virksomhed, der fra sin base i Kolding kører ud og rengør biler med damp. Allerede få dage efter åbningen har virksomheden fået flere bestillinger.
Annonce

Kolding: Med et simpelt koncept, god service og masser af damp satser det nystartede firma Steamfresh på stor succes. Fra Kolding kører virksomhedens hvide vogn med det blå logo nemlig ud og rengør biler i store dele af landet - og det på en miljøvenlig måde, lyder det fra ejer Muhanad Khudayer.

- Fordi vi bruger damp, bruger vi kun mellem tre og fem liter vand på at rengøre en almindelig størrelse bil - og det er for hele bilen. Hvis du står i din indkørsel og bruger vandslangen, kan det nemt kræve 200-300 liter vand.

Som kunde kan man bestille en bilrengøring ved et bestemt sted og til et bestemt tidspunkt. For eksempel ved sin arbejdsplads, eller mens man er ude at shoppe. Det vigtigste er bare, at der er to ledige parkeringspladser - en til kundens bil og en til rengøringsbilen fra Steamfresh, der har støvsuger og dampmaskine monteret.

Foruden ejer Muhaned Khudayer, der primært tager sig af det administrative i virksomheden, er der en enkelt ansat, som står får selve rengøringen. Men allerede nu, knap en uge efter startskuddet, har den nystartede ejer store planer for virksomhedens fremtid.

- Vi har allerede en bil nummer to på vej til Kolding-området, og der er bestilt en tredje til København. Visionen er, at vi om fem år gerne skulle have 15-20 biler ude at køre, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Kolding med Kant-sten

Annonce