Annonce
Ugeavisen Kolding

Nyt mødested ved Skovløberhuset tager form

Målet med projektet er at skabe rammerne for nye fællesskaber mellem borgere med vidt forskellige forudsætninger. Foto: Kolding Kommune
Mødestedet ved Skovløberhuset begynder at tage form, hvor der er gang i etableringen af både den nye stationsbygning og skovterrasse.

Kolding: Det nye mødested ved Skovløberhuset på Troldhedestien i Kolding begynder nu for alvor at tage form efter måneders anlægsarbejde med store entreprenørmaskiner og masser af mudder.

På engen opføres en skovterrasse, hvor man kan mødes, slappe af og hygge sig sammen, mens det i den nye stationsbygning bliver muligt at spise sin madpakke, komme på toilettet, fylde vandflasken og oplade elcyklen.


Jeg forventer, at mødestedet bliver et populært udflugtsmål for Marielundskovens gæster.

Karen Tønning


Det nye mødested er en del af projektet for Troldhedestien, som skal skabe nye fællesskaber mellem borgere med vidt forskellige forudsætninger. Mødestederne ligger alle på den gamle jernbanestrækning, der tidligere forbandt Kolding og Troldhede i Midtjylland.

- Den nye station ligger i et smukt naturområde ved det idylliske skovløberhus, som gennem tiderne har samlet folk. Jeg forventer, at mødestedet bliver et populært udflugtsmål for Marielundskovens gæster, men også et sted med plads til ro, fordybelse og gode naturoplevelser, fortæller projektkoordinator Karen Tønning, Kolding Kommune.

Neden for Skovløberhuset er anlægsfolkene i fuld gang med at opføre en skovterrasse i træ og andre naturmaterialer. Terrassen opbygges i flere niveauer med forskellige siddemuligheder. Tilgængelighed for alle er tænkt ind i det nye tilbud. Foto: Kolding Kommune
Annonce

Mere liv og glæde i området

Arbejdet med at skabe liv og fællesskab i området har allerede stået på i en periode. I efteråret 2018 sørgede skov- og saturgruppen fra organisationen Nordhøj for en tiltrængt forskønnelse af området med blandt andet nye stensætninger, ny hæk og maling af skuret ved Skovløberhuset.

I de kommende uger begynder entreprenørens folk også at opføre en stationsbygning som erstatning for det stoppested, der fandtes, da der i årene 1917-1968 kørte tog på Troldhedebanen. Foto: Kolding Kommune

Engene ved Skovløberhuset afgræsses i sommerhalvåret af Galloway-kvæg, der sørger for at holde engene lysåbne til gavn for natur og landskab. Kvæget tilses hver dag af Skovløberhusets Kolaug, et naturfællesskab bestående af en gruppe lokale borgere. På skift sørger de for at holde øje med, om dyrene trives, om de har vand, og om hegnet er intakt. Derudover slår de græsset under hegnet med le.

Projektet er finansieret med støtte fra Realdania, Lokale- og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Kolding Kommune.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce