Annonce
Ugeavisen Kolding

Nyt mikrobageri: Benjamin går fuld tid med surdejsbagning

Benjamin Wolters fra Kolding skal fremover arbejde fuldtid med sine surdejsbrød fra et hjemmebygget bageri i Bjert Gamle Brugs. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fra et hjemmebygget bageri i Bjert Gamle Brugs vil surdejsentusiasten Benjamin Wolters fremover leve af sin hobby.
Annonce

Sdr. Bjert: Hans surdejsbrød er længe blevet revet væk i butikken Grønne Amalie og på madmarkedet i Sdr. Bjert. Og nu får endnu flere mulighed for at smage på Benjamin Wolters bagværk.

1. april starter han nemlig officielt som fuldtids surdejsbager i et hjemmebygget bageri i Bjert Gamle Brugs.

- Det bliver en surdejsbager ligesom i gamle dage. Det vil sige, at det tager rigtig lang tid at lave det brød her - cirka tre dage for et brød. Det bliver et bageri, som leverer til faste ordrer, men også et hyldesalg med et par hylder, hvor man kan købe brød dagligt og mobilepaye mig, forklarer den 38-årige bager, som fortsat også vil have sit brød til salg hos Grønne Amalie og madmarkedet.

I første omgang vil brødene dog kun kunne købes online på www.bjertgamlebrugs.dk, indtil coronakrisen er ovre.

Benjamin Wolters

38-årige Benjamin Wolters solgte sit første hjemmebagte surdejsbrød for fem år siden.

1. april starter han som selvstændig surdejsbager i et hjemmebygget bageri i Bjert Gamle Brugs. Bestilling på www.bjertgamlebrugs.dk.

Se mere på www.facebook.com/wwwbeansterbaker.dk eller på instagramprofilen Beansterbaker.

Annonce

Drøm i længere tid

Benjamin Wolters har bagt med surdej i en håndfuld år, blandt andet i sit job som kok på Hotel Kongebrogården, men det er først nu, han tager skridtet fuldt ud og vil leve af passionen.

- Jeg startede med at sælge ét brød, jeg bagte derhjemme, og så eskalerede det, så jeg endte med at sælge 40 brød om dagen, og det har jeg bare fortsat med. Det har været en drøm i længere tid at gøre det her, og jeg har gået i et års tid og bygget mit eget bageri op ved siden af, fortæller han.

Oprindeligt var det meningen, at han først skulle have taget springet som selvstændig 1. maj, men da coronakrisen pludselig lukkede Benjamin Wolters' arbejdsplads, blev der pludselig sat fart på tingene. Den lidt kaotiske start til trods er bageren dog optimistisk.

- Selvom jeg først åbner den første, så har jeg cirka solgt for det, jeg skulle de seneste dage, når jeg har testbagt. Jeg har arbejdet et par år for at få min egen kundegruppe, så jeg er et rimeligt kendt ansigt herude, så det hjælper selvfølgelig, siger han.

Annonce

Eksploderet

Ud over arbejdet i det lille bageri, som Benjamin Wolters forventer at bruge tre-fire dage om ugen på, så vil han fortsætte med at holde workshops og undervise i surdej. Der er nemlig fortsat stor interesse for at lære den gamle bageteknik bedre at kende.

- Det er eksploderet, siden jeg begyndte at bage professionelt, både det at folk bager på hobbyplan og bevidstheden om sundhedsværdien i, at man bager med surdej. Så både efterspørgslen og interessen i det hele taget er stor, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce