Annonce
Ugeavisen Kolding

Ole Sønnichsen giver foredrag om det sidste gidsel

Ole Sønnichsen giver foredrag om bogen "Det sidste gidsel - danskernes flugt fra Saddam Hussein" på Stadsarkivet den 20. oktober. Foto: Jonas Ahlstrøm.
Annonce

Kolding: Tirsdag den 20. oktober byder Stadsarkivet på et foredrag, hvor der er mulighed for at høre fortællingen om det sidste gidsel i Bagdad, når den ene forfatter til den meget omtalte bog ”Det sidste gidsel – danskernes flugt fra Saddam Hussein”, Ole Sønnichsen, disker op med et foredrag, hvor der både fortælles om plyndringer, flugtforsøg, fængselsophold, falske pas og politiske forviklinger, der endte med en hemmeligstemplet dansk operation gennem den irakiske ørken i de sidste døgn, før Golfkrigen brød ud.

Baggrunden for fortællingen er Saddam Husseins invasion i Kuwait i august 1990, som udløste den internationale krise, der førte til Golfkrigen, hvor flere end 100 danskere blev fanget i den lille oliestat i uvished og utryghed. Til sidst holdt irakerne kun et udenlandsk gidsel, nemlig den danske diplomat Mogens Pedersen, hvis historie Ole Sønnichsen fortæller.

Billetterne til foredraget koster 50 kr. og kan købes på place2book.com eller via Stadsarkivets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce