Annonce
Ugeavisen Kolding

Omid og Sheida står bag omfattende renovering af caféen ved Binderup Strand

Omid og Sheida Schmidt åbnede for den ny-renoverede Café Binderup og iskiosk i februar. De har tidligere også renoveret campingpladsen, som de også ejer, bagved caféen. Parret bor desuden lige over caféen og har også her planer for, at boligen skal renoveres, blandt andet med en ny stor altan. Foto: Søren Gylling
Annonce

Binderup: Siden sidste sommer er der sket ting og sager i caféen ved Binderup Strand. Ikke nok med at stedet har skiftet navn fra Binderup Strand Pavillon til Café Binderup, så er grillmaden erstattet af et italiensk menukort, nye borde og stole er kommet til, og så er en væg blevet væltet, så solen kan fylde lokalet med lys og de spisende kan nyde udsigten til strand og vand, som ligger få meter fra indgangen til caféen.

Bag den omfattende renovering, som gik i gang i december, står ægteparret Omid og Sheida Schmidt.

- Vi vil rigtig gerne lave en café, hvor både naboerne i lokalområdet og turisterne har lyst til at komme og sidde og hygge sig og få lidt godt at spise, forklarer Omid Schmidt.

For fire år siden overtog han sammen med sin hustru bygningerne, der husede den tidligere Binderup Strand Pavillon, og den tilhørende campingplads, og det var her, de startede med at renovere i området.

- Vi tager det hele lidt i etaper. Der skal lige være både tid og økonomi til det hele, men vi udvikler og ændrer lidt hvert år, siger Omid Schmidt.

Parret begyndte renoveringen af caféen tilbage i december og kunne slå dørene op til de nye lokaler i februar. Selvom højsæsonen presser på, har parret dog allerede flere planer for, hvad der bliver næste punkt på renoverings-dagsordenen.

- Vi har altid mange idéer. Tankerne står aldrig rigtig stille, siger Omid Schmidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce