Annonce
Ugeavisen Kolding

Oversigt: Her kan du stadig give julehjælp

Vognen blev godt fyldt op i Rema 1000 Agtrup, da Kolding Madhjælp var på besøg tirsdag eftermiddag for at samle julemad ind til sine julepakker. Foto: Louise Lauritsen
Annonce

Kolding: Har man lyst til at hjælpe andre til en god jul, så er der stadig masser af muligheder for at donere madvarer til julehjælp. I Kolding samler Kolding Madhjælp ind i følgende forretninger: Rema 1000 Agtrup, Rema 1000 Tvedvej, Rema 1000 Sydbanegade, Fakta Tøndervej, Fakta Vejlevej, Fakta Agtrupvej, Fakta Christiansfeld og Dagli Brugsen i Vester Nebel. Indkøbsvognene står fremme i butikkerne til og med 15. december. Køber man frostvarer, skal man aftale opbevaring med personalet.

Hos Røde Kors Kolding samler man ind i Superbrugsen Tøndervej, hvor der er sat en julekasse op lige ved indgangen. Heri kan man lægge varer, man vil donere til julehjælp. Man kan donere til og med 15. december.

Også Madposen, der er en foreningen med samme formål som Kolding Madhjælp, har indkøbsvogne stående i en række forretninger, blandt andet her: Rema 1000 Gefionvej, Rema 1000 Nr. Bjert, Rema 1000 Seest, Netto Vejlevej og Netto Christiansfeld. Madposen deltager ikke i den fælles koordinering af julehjælp.

Det har de brug for

Kolding Madhjælp uddeler julepakker med disse madvarer, som de derfor opfordrer folk til at købe og lægge i deres indkøbvogn:

  • And/flæskesteg
  • Mel/sukker/vaniljesukker
  • Kaffe/te
  • Mandler/nødder
  • Grødris
  • Svesker
  • Margarine/smør
  • Juleslik
  • Dadler/figner
  • Rødkål
  • Glaskartofler
  • Kirsebærsovs
  • Franske kartofler
  • Mandelgave
Annonce

En næstekærlig julegave

For femte år i streg står Lions Club Kolding og City Kolding bag indsamling af julegaver til børn og unge, som er tilknyttet Børnefamiliehuset, Tinghøj, Familierådgivningen i Kolding eller Gademix.

Frem til 17. december står der et juletræ på 1. sal i Julemandens Hus i Helligkorsgade. På træet hænger til- og frakort, som hver repræsenterer et barn, som man kan glæde med en julegave. De lyserøde kort repræsenterer piger og de blå kort drenge. På hvert kort kan man se barnets køn, alder og juleønske.

Man snupper et kort, køber en gave, sætter kortet på og afleverer den i Julemandens Hus. Julemandens Hus er åbent hverdage kl. 10-18 og weekend kl. 10-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce