Annonce
Ugeavisen Kolding

Parliv: Mange mænd venter alt for længe med at komme ind i kampen for parforholdet

I ca. otte ud af ti tilfælde er det kvinden, der har taget initiativ til parterapi. Ill.: © Rasmus Julius.
Konflikter i parforholdet er uundgåelige, men generelt er mænd dårligere end kvinder til at tage initiativ til de nødvendige samtaler, som holder forholdet sundt og ligeværdigt. Og når uløste konflikter medfører skilsmisse, rammes mænd hårdere end kvinder. Det er emnet for denne klumme af parterapeut Nils Lind.

”Jeg vil hellere have en rodbehandling uden bedøvelse, end at sidde her!” Sådan sagde en mand for nylig til mig ved første parterapi-samtale – og jeg sætter pris på hans ærlighed …

En parterapeut-kollega på Sjælland, Tomas Fris, skriver på sin hjemmeside, at det i ca. 80 procent af tilfældene er ”kvinden, der kommer med manden under armen – nogle gange endda nærmest i førergreb.”

Overdrivelse fremmer forståelsen, men tallet svarer meget godt til min egen erfaring, selv om jeg ikke har ført statistik.

Annonce

Senere i denne klumme vil jeg komme med nogle bud på, hvorfor mange af vi mænd er tilbageholdende med at gå ind i et terapilokale.

Men vi skal begynde et helt andet sted. For trivsel i et parforhold handler jo slet ikke om parterapi. Lige så lidt som det at holde sig fysisk sund handler om læger. Jeg ser det på den måde, at langt de fleste af mine klienter ikke havde behøvet min hjælp, hvis de havde taget højde for:

”I løbet af vores forhold har vi to, som elsker hinanden, vildt mange hverdags-anledninger til at nære kærligheden, nærheden, samhørigheden, venskabet, partnerskabet, erotikken og drømmene sammen. Hvis vi griber bare nogle af de anledninger og står sammen i de slidsomme perioder, holder vi vores relation livskraftig og sund. Men kun hvis vi vel at mærke også accepterer, at vi stadig er to selvstændige personer, som er temmelig forskellige og indimellem kommer til at gøre hinanden aldeles rasende, kede af det, sårede, usikre og meget mere. Når det sker, skal vi håndtere det sammen.”

Den amerikanske par-psykolog John Gottman har med sin forskning, som er baseret på flere hundrede tusinde par, dokumenteret meget klart: Det er ikke de par, der har færrest åbenlyse konflikter, der har størst chance for at blive gamle og lykkelige sammen. Den chance er størst hos par, der har sammenstød og konflikter som alle andre, men som formår at reparere og forsones inden for kort tid. Hver gang et par med succes reparerer relationen, gør de deres forhold stærkere og mere modstandsdygtigt.

Fælles værktøjer

Det er det reparationsarbejde, som nogle mænd (og en del kvinder, såmænd) viger tilbage fra. Fordi det kræver, at begge med åbenhed fortæller hinanden og lytter til de følelser, de havde både under og efter ”sammenstødet.” Her er mænd generelt mere på udebane end kvinder. Situationen kan blive værre, hvis kvinden kommer til at tromle manden med alle sine følelsesord. Faktisk har hun tit så mange af dem, at hun i sin utålmodighed lægger nogle af dem i munden på sin mand. Simpelt hen fordi hun ikke forstår, at manden har brug for at fortælle på sin måde, i sit tempo, og når han er klar.

Så kan manden jo bare åbne munden og sætte sin dagsorden! Ja, den form for positiv grænsesætning længes rigtig mange kvinder efter fra deres mænd. Men en del mænd er konfliktsky og vil egentlig helst bare lægge konflikten bag sig – på samme måde som mænd ofte indbyrdes bilægger konflikter, fx på arbejdspladsen, og hurtigt kommer videre uden at bruge ret mange ord.

Så både manden og kvinden kan virkelig lære noget ved at kridte en ny, fælles hjemmebane op - i stedet for at insistere på hver sin gammelkendte hjemmebane. Hvis man har brug for inspiration og konkrete værktøjer til det arbejde, kan de hentes gratis, bl.a. på min hjemmeside, se https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/

Annonce

Mænd kan vinde stort

Som nævnt er kvinder generelt mere ivrige efter at snakke om parforhold og følelser. Og nu kommer der en vigtig faktor med i spillet. Hvis hun igen og igen får oplevelsen af, at manden afviser at gå ind i samtaler om emner, som optager hende, vil hun opleve det som en afvisning af hende som kvinde / kone / kæreste. Det kan skabe en ond spiral, hvor hun presser endnu mere på, mens han lukker mere i.

Efterhånden melder udmattelsen sig. Hun lukker sit hjerte en lille smule mere i hver gang og mister ofte lyst til nærhed og erotik. Til sidst er det kvinden, der er mest lukket.

Nu er der fare på færde.

Det underbygges af tørre tal: I ca. 70 procent af skilsmisserne er det kvinden, der tager initiativ til at bryde forholdet (YouGov-undersøgelse for Kristeligt Dagblad). Typisk har beslutningen modnet hos hende gennem længere tid, mens det ofte er en overraskelse for manden, at nu er det alvor.

Syv af ti kvinder siger, at de slet ikke fortryder skilsmissen, mens det kun gælder for halvdelen af mændene. Kvinderne trives generelt bedre end mændene efter bruddet, har solide veninde-netværk og tager sig god tid til single-livet. Derimod har mænd generelt sværere ved at være alene, de har tyndere og mere overfladiske netværk og finder sig hurtigere en ny partner; nogle gange før de i virkeligheden er klar, hvilket kaster en skygge over det nye forhold. Hver tredje danske singlekvinde har ikke noget aktuelt ønske om at finde sig en ny partner, mens det samme kun gælder for hver tiende singlemand (Kantar-Gallup undersøgelse for Berlingske).

Så der er meget at vinde for manden – og hele familien - ved at forebygge skilsmisse!

Mænd vil klare private ting selv

Denne klumme er generaliserende, og selvfølgelig er der masser af nuancer. Især yngre mænd går gerne i parterapi, også som forebyggelse, og selvfølgelig er der kvinder, som har modstand på at søge hjælp til parforholdsproblemer.

Men alt for tit hører jeg beretninger om, at manden i parforholdet gentagne gange har sagt nej til kvindens mere og mere indtrængende ønsker om at søge hjælp til at bryde mønstre, som parret selv har kæmpet forgæves med i lang tid. Nogle gange siger han først ja, når hun truer med skilsmisse. Det er selvsagt ikke den bedste forudsætning for at hele forholdet, og sådanne forløb bliver alt andet lige længere og mere slidsomt, end hvis parret var kommet i god tid. Og nogle gange viser det sig desværre, at parret har slidt så meget på kærlighedens hovedstol, at parterapien kommer til at handle om at bryde med hinanden på den mindst smertefulde måde.

Her er nogle af de mest udbredte mandemyter om parterapi:

  • Det er for pinligt at snakke med en fremmed om – det skal vi selv kunne løse inden for hjemmets fire vægge.
  • Det hjælper jo ikke alligevel. Det er noget hokus-pokus.
  • Jeg er ikke god til at snakke om følelser, så jeg har tabt på forhånd.
  • Hvis jeg først åbner for mit følelsesliv, vælter skeletterne ud, og jeg mister grebet om mig selv.
  • Parterapi er ren medvind for kvinder; det er kun mig, der skal lave noget om.



Hvis hun igen og igen får oplevelsen af, at manden afviser at gå ind i samtaler om emner, som optager hende, vil hun opleve det som en afvisning af hende som kvinde / kone / kæreste. Det kan skabe en ond spiral, hvor hun presser endnu mere på, mens han lukker mere i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Ugeavisen Kolding

Vi og ikke dem og os

Annonce