Annonce
Ugeavisen Kolding

Penge fra Sydbank skal give børn viden om FN's verdensmål

Det er CO2-klubben under Foreningen Business Kolding, som har søgt Sydbank om penge til skolebøgerne. CO2-klubben blev etableret sidste år som et virksomhedsnetværk. Formålet er at tilstræbe FN's verdensmål og nedbringe C02-udslippet i Kolding Kommune. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Kolding: En donation på 174.000 kr. fra Sydbank Fonden til CO2-klubben – Foreningen Business Kolding, bliver brugt på bøger, der skal lære områdets skolebørn om klimaproblemer og løsninger.

I første omgang er det børn i fjerde og femte klasse i Koldings skoler, som får glæde af de tre bøger, der allerede er udgivet under navnet ”Den Gule Planet”.

”Den Gule Planet” kombinerer temaer om klimaforandringer og fordeling af planetens ressourcer med en tempofyldt historie om søskendebånd, håb og mod. Historierne foregår i Bolivia og er skrevet af den Kolding-baserede forfatter Helle Perrier og udgivet på Forlaget Krabat.

Der er allerede flere bøger på vej i serien. Forlaget forventer, at der over de næste år udkommer yderligere seks bøger. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

- Vi er umådeligt glade for donationen, som gør det muligt, at bøgerne kan indgå i danskundervisningen. Mange børn er meget bekymrede for klodens tilstand, men gennem ”Den Gule Planet” får børn ikke blot viden om klimaproblemerne men også håb. De lærer, at det ikke er for sent, at der kan gøres noget og at der bliver gjort meget allerede, siger direktør i Forlaget Krabat, Tanja Bisgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Nej, sagde vi

Ugeavisen Kolding

Klumme: Fest i gaden

Ugeavisen Kolding

Unge i arbejde

Annonce